Danske Zleep Hotels åbner hotel tæt på lufthavnen i Madrid

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Den danske hotelkæde Zleep Hotels udvikler sig hurtigt. I går åbnede kædens første hotel i det sydlige Europa. Hotellet har adresse i den spanske hovedstad nær byens internationale lufthavn og rummer hele 281 værelser. Zleep Hotel Madrid Airport bliver således det største Zleep hotel til dato.

Vi er på en spændende ekspansionsrejse, og i dag starter et nyt kapitel, hvor vi for første gang introducerer vores skandinaviske produkt og digitale løsninger på det spanske marked. I samarbejde med Deutsche Hospitality har vi sammensat et dygtigt hold af lokale medarbejdere, der alle brænder for konceptet, og som har set frem til åbningsdagen med stor glæde. Lokationsmæssigt har vi købt ind i et attraktivt område for både turister og byens erhvervsgæster nær lufthavnen og IFEMA-kongrescenter.

Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels
Foto: Zleep Hotels / Creative Commons Licens

Foruden de 281 værelser rummer hotellet en reception med bar, et stort lounge- og morgenmadsområde samt et fitnesslokale. Blandt de seks værelsestyper er lejlighedskonceptet Zleep Living, der er værelser velegnede til længerevarende ophold.

Foto: Zleep Hotels / Creative Commons Licens

Det er fantastisk, at vi i dag kan udvide vores portefølje med et hotel i Spanien. Stilmæssigt passer Zleep Hotel Madrid Airport perfekt til byens moderne arkitektur, og det bliver en stor fornøjelse at invitere gæster indenfor til nordisk design, kvalitet og komfort.

Dominique Simon, Hotel Manager på Zleep Hotel Madrid Airport.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *