Danskerne rejser mere og mere på “All Inclusive”

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

En af sommerens hotteste rejsetrends er All Inclusive. For 12 år siden blev ca. fem procent af alle charterrejser solgt med mad og drikke. Hos Spies vil tallet i denne sommer være ca. 35 pct.

Dette er en lille nedgang i forhold til sidste sommer. De 35 pct. forventes at være niveauet fremover for denne populære ferieform.

kommunikationschef i Spies, Torben Andersen udtaler:

Det er to lande uden for EU, der har været bedst til at omstille sig til det nye rejsemønster. Ud over at bygge nye hoteller af høj kvalitet, der er indrettet til det pladskrævende All Inclusive koncept, har hotelejerne forstået at imødekomme specielt børnefamiliernes ønske om en ferie, hvor man har 100 pct. styr på ”feriepengene”.

Spies’ ”Top 5” liste over lande med størst andel af All Inclusive-rejser:

1) Egypten
2) Tyrkiet
3) Bulgarien
4) Spanien
5) Cypern

Men hvad koster en uges ferie på et All Inclusive-hotel? Hvis man rejser f.eks. den 22. juni til Hotel Alba (kategori 3+) i Sunny Beach i Bulgarien, koster det lige nu 3.499 kr. pr. person.

Fem tips til All Inclusive:

1. Vær rundhåndet med drikkepenge – det fremmer ”ekspeditionen”…
2. Betal lidt ekstra og opgradér dit hotel til fire eller fem stjerner – kvaliteten på mad og drikke følger hotelstandarden…
3. Der er et liv uden for All Inclusive-hotellerne – und dig selv at spise ”uden for” hotellet og vær med til at bevare det lokale miljø, som er en væsentlig del af rejseoplevelsen.
4. Bestil bord på al a carte-restauranterne allerede ved ankomsten – der er rift om pladserne.
5. Husk at drikke masser af vand sammen med alle de andre fristende drikkevarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *