Danskerne yndlingsrejsemål til jul og nytår

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Juleferien er bare nogle få dage væk, og i år er der mange, der vælger at fejre højtiden udenlands. Norwegian offentliggør nu listen over de ti mest populære rejsemål for danskere mellem jul og nytår. I top 3 finder vi klassiske jule- og vinterferiedestinationer som London, Malaga og Barcelona.

Mange danskere benytter helligdagene omkring jul og nytår til at tage et par dage fri og fejrer højtiden under fremmede himmelstrøg. Norwegian offentliggør her listen over danskernes ti mest populære udenlandske rejsemål i juledagene.

At hele fire af de ti mest bestilte rejsemål findes i Spanien, viser, at Spanien også i år er en favoritdestination, som mange danskere gerne vender tilbage til hvert år.

Samtidig er listen en blanding af sol-og-strand-destinationer og store byer som fx Paris, Budapest og Amsterdam, der tiltrækker mange besøgende.

London er et populært rejsemål hele året rundt, og det gælder også til jul og nytår. Efter en flyvetur på blot én time, kan man opleve en international storby, som tilbyder det meste, og som har noget for alle, uanset alder og interesse. Spanien er også i år et hit blandt danskerne, og der er mange benytter feriedagene til at tage nogle dage under lidt varmere himmelstrøg, end det den danske vinter tilbyder. Vi glæder os til at byde vores passagerer velkommen ombord – uanset hvor turen går hen.

Magnus Maursund, koncerndirektør for Network, Pricing and Optimisation i Norwegian.

Danskerne ti favoritter fra Københavns Lufthavn til jul og nytår med Norwegian:

  1. London, Storbritannien
  2. Malaga, Spanien
  3. Barcelona, Spanien
  4. Las Palmas, Spanien
  5. Alicante, Spanien
  6. Berlin, Tyskland
  7. Paris, Frankrig
  8. Budapest, Ungarn
  9. Amsterdam, Holland
  10. Rom, Italien



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *