DAT introducerer ny fleksibel billettype grundet behovet for ændringer i rejseplanerne.

DAT Besætning

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

At DAT introducerer en ny fleksibel billettype, som er tilpasset Corona situationen, giver god mening.

SAS gjorde det samme i denne uge. Der er kommet et behov for at selv de billigste billetter får en mere fleksibel mulighed.

Vi har vænnet os til at ting bliver aflyst, ting lukkes ned og dagen i morgen, kan tage en drejning og se helt anderledes ud end forudsat. Vores passagerer har et større behov for fleksibilitet og derfor er vi glade for, at kunne introducere vores nye Super Flex billet. Denne type billet er tilpasset Corona situationen, som jo desværre igen kører på sit højeste.

Jesper Rungholm, direktør i DAT.

Den nye billettyper har fået navnet Super Flex og ifølge DAT bliver den cirka 200,- kroner dyrere end deres billigste billetter. Argumenterne er ifølge DAT:

Med Super Flex billetten, kan du blandt andet ombooke gratis og selvfølgelig lige så mange gange du ønsker. Billetten tillader navneændring, der er 24 timers fortrydelsesret og du kan medbringe 23 kg indchecket bagage. Faktisk har Super Flex billetten været tilgængelig i knap to uger på ruten mellem Aalborg og København. Vi kan allerede se en flot fremgang i salget og belægningen og er selvfølgelig utrolig tilfredse med, at vi har læst vores passagerers behov korrekt.

Jesper Rungholm, direktør i DAT.

DAT udvider i januar ruteprogrammet

DAT udvider i januar ruteprogrammet på København – Aalborg med endnu flere afgange så den nye Super Flex virkelig bliver nyttig for specielt erhvervsrejsende.

Billetreglernr er følgende:

Ombooking (gratis lige så mange gange du ønsker)
Navneændring
Frit sædevalg
Håndbagage (8 kg)
1 stk. indchecket bagage (23 kg)
24 timers fortrydelsesret
Kan ikke refunderes

For mere info se mere www.dat.dk/superflex



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *