De 11 bedste julemarkeder i Europa – oplev ægte julestemning fra Dresden til København

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Når duften af gløgg og brændte mandler breder sig, og de første julelys tændes, begynder Europas byer at forvandle sig til rene vintereventyr.

Vi har samlet de 10 mest ikoniske julemarkeder i Europa – perfekte til en forlænget weekend eller en spontan storbyrejse i november og december. For de første julemarkeder begynder allerede om godt 3 uger. Så det er ikke for tideligt at begynde at planlægge et besøg eller to.


1. Dresden, Tyskland – Striezelmarkt

Foto: Pixabay

Dresdner Altmarkt – 27. november til 24. december
Dresdens Striezelmarkt fra 1434 er Tysklands ældste julemarked og en rejse tilbage til julens oprindelse. Her kan du smage den berømte Dresdner Stollen, opleve verdens største julepyramide og købe ægte tysk træhåndværk.
InsideFlyer-tip: Bo på Hotel Taschenbergpalais Kempinski – overdådig julestemning midt i det historiske centrum.
Sådan kommer du dertil: Fly til Berlin og tag toget (ca. 2 timer).


2. Nürnberg, Tyskland – Christkindlesmarkt

Foto: Pixabay

Hauptmarkt – 29. november til 24. december
Et af verdens mest berømte julemarkeder, hvor “Christkind” åbner festen fra rådhusbalkonen.
InsideFlyer-tip: Prøv Nürnberger bratwürste og klassiske Lebkuchen.
Sådan kommer du dertil: Direkte fly via München eller Frankfurt, eller nattog fra Hamburg.


3. Wien, Østrig – Wiener Christkindlmarkt

Rathausplatz – 15. november til 26. december
Romantisk, elegant og gennemført – Wiens julemarked er omgivet af klassisk arkitektur og tonerne af Strauss og Mozart.
InsideFlyer-tip: Nyd varm punch og et glas vin i parkens isskøjtebane under tusindvis af julelys.
Sådan kommer du dertil: Direkte fly fra København med Austrian Airlines.


4. Strasbourg, Frankrig – Christkindelsmärik

Foto: Pixabay

Place de la Cathédrale – 22. november til 31. december
“Europas julehovedstad” forener fransk finesse med tysk tradition.
InsideFlyer-tip: Prøv Alsacisk vin og tarte flambée.
Sådan kommer du dertil: Fly til Frankfurt og tog videre til Strasbourg (ca. 2 timer).


5. Prag, Tjekkiet – Old Town Square Christmas Market

Staroměstské náměstí – 30. november til 6. januar
Eventyrligt julemarked midt i Prags gamle bydel – med korsang, bagværk og byens ikoniske rådhusur.
InsideFlyer-tip: Tag en aftentur, når torvet er oplyst af tusindvis af lys.
Sådan kommer du dertil: Direkte fly fra København med Norwegian eller Ryanair.


6. Budapest, Ungarn – Vörösmarty Square Market

Vörösmarty tér – 15. november til 31. december
Prisbelønnet julemarked kendt for kürtőskalács (træstamme-kage), håndværk og lysprojektioner.
InsideFlyer-tip: Kombinér turen med et varmt bad i Széchenyi Spa – helt magisk i frostvejr.
Sådan kommer du dertil: Direkte fly fra København med SAS, Ryanair eller Wizz Air.


7. Köln, Tyskland – Weihnachtsmarkt am Dom

Ved Kölner Dom – 25. november til 23. december
Et klassisk tysk julemarked med domkirkens spir som kulisse.
InsideFlyer-tip: Saml på årets glühwein-krus – de bliver udskiftet hvert år.
Sådan kommer du dertil: Direkte fly til Duesseldorf og så lej en bil eller tag toget.


8. København, Danmark – Tivolis Julemarked

Foto: Pixabay

Tivoli – 15. november til 5. januar
Et must for alle danskere – og et hit blandt udenlandske gæster.
Oplev: Julelys, gløgg, æbleskiver og forlystelser i vinterversion.
InsideFlyer-tip: Kom efter mørkets frembrud for at se lysshowet over Tivolisøen.
Sådan kommer du dertil: Tag toget og nem adgang fra Hovedbanegården.


9. Bruxelles, Belgien – Winter Wonders (Plaisirs d’Hiver)

Grand Place – 29. november til 5. januar
Belgisk julemarked med pariserhjul, lysprojektioner og smagsoplevelser.
InsideFlyer-tip: Chokolade, vafler og belgisk juleøl.
Sådan kommer du dertil: Direkte fly fra København med SAS eller Brussels Airlines.


10. Edinburgh, Skotland – Edinburgh Christmas Market

East Princes Street Gardens – 22. november til 4. januar
Britisk julestemning med pariserhjul, skøjtebane og udsigt til slottet.
InsideFlyer-tip: Bliv til nytår og oplev Skotlands legendariske Hogmanay-fejring.
Sådan kommer du dertil: Direkte fly fra København med easyJet.

11. London, England – Winter Wonderland i Hyde Park

Winter Wonderland i Hyde Park. Foto: Henrik Olsen

Hyde Park – 21. november til 5. januar
En af Europas største juleoplevelser. Her finder du pariserhjul, isbar, skøjtebane, julekoncerter og et kæmpe marked med over 100 boder. Du kan opleve Julelys på Oxford Street og Covent Garden i samme tur.
InsideFlyer-tip: Besøg om aftenen – og book “Magical Ice Kingdom” på forhånd.
Sådan kommer du dertil: Direkte fly fra København, Billund og Aalborg med SAS, Norwegian eller British Airways.


InsideFlyers anbefaling

Vil du opleve ægte tradition, så rejs til Dresden – her er julen stadig, som den var for 500 år siden. Foretrækker du romantik, så vælg Wien, og vil du bare have hygge tæt på, er Tivoli stadig det bedste sted i Norden at komme i julestemning.

Der er mange andre julemarkeder eksempelvis i Oslo eller Paris. Så har du besøgt de 11 vi er kommet med, så er der fortsat noget at opleve i november og december måned.

Forsidefoto: Unsplash / Niklas Ohlrogge Niamoh



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *