Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Cocktail når man kommer ombord, varme håndklæder og en bistro-menu er nogle af de nye ting, som Delta lancerer i economy class på deres internationale fly i november.
I modsætningen til mange andre flyselskaber, som minimerer servicen på de billigste economy sæder, så går Delta den anden vej med et nyt koncept.
Konceptet lanceres på alle internationale fly med en flyvetid på mindst seks en halv time og på udvalgte flyvninger med fly, der har Delta One eller Delta Premium Select ombord. Delta flyver i øjeblikket en gang om dagen fra København til JFK om sommeren. Da flyvetiden er over 8 timer vil man således kunne opleve den nye service, når de forhåbentlig starter igen fra København næste sommer eller på en af de andre helårsruter over Atlanten, f.eks. fra Amsterdam.
Passagererne kan forvente at blive imponerede ombord på Deltas internationale ruter fra november, når selskabet lancerer deres Main Cabin experience. Gratis Bellini cocktail når man kommer ombord, varme håndklæder, og et vælg-selv koncept på forretter og større hovedretter er bare nogle af de ting, hvor Delta vil tilbyde en service der et anderledes end hvad man ellers ser.
En Bellini cocktail bestående af prosecco og pæremos, serveres fra en bakke og ikke fra en vogn gennem kabinen.
Det drejer som om at investere i hver enkelt kunde, som vælger Delta, ligegyldigt, hvor de sidder i flyet. De mange tiltag vi har taget er designet af kabinebesætningen med kun et mål – at levere en fantastisk oplevelse som vil røre kunderne og samtidig give besætningen lejlighed til at levere en service, de er stolte af at levere,
siger Allison Ausband, Delta’s Senior Vice President In-Flight Service
Starter før ombordstigningen
Det nye koncept starter allerede før ombordstigningen. I gaten vil purseren eller et andet medlem af besætningen byde velkommen. Ved ombordstigningen vil man igen blive budt velkommen. Kort tid efter starten vil man blive budt på en cocktail. Herefter kan man ligesom på en restaurant vælge mellem forskellige forretter inden man får hovedretten. Dernæst vil desserten bliver serveret sammen med kaffe, te, gratis vin eller vand.
Inden landingen vil man få endnu et varmt håndklæde inden man bliver budt på et stykke chokolade.
Foto © Delta
Niels Erik Clausen siger
Forget the US airlines. They are out-of-date.