Delta sætter fokus på komfort med opgraderingen af deres Boeing 777-200 flåde

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det amerikanske flyselskab Delta er i fuld gang med, at opgradere hele deres Boeing 777 flåde, bestående af otte 777-200ER og 10 777-200LR.

Hele selskabets Boeing 777 flåde vil ved udgangen af 2019 være udstyret med det nyeste Delta har at byde på hvad angår sæder og underholdningssystem. Det er godt nyt til rejsende på alle tre klasser på Delta´s B777´ere.

Opgradering af alle tre kabiner

Rejsende på Business Class kan glæde sig til selskabets nye og prisvindende private suiter, Delta One Suites.

På de opgraderede Boeing 777 maskiner vil der blive 28 Delta One Suiter, som alle byder på en høj grad af privatliv, bl.a. i form af en skydedør. Sædet kan naturligvis lægges helt fladt ned, så du får en komfortabel seng at sove i.

Herudover vil du bl.a. finde rigelig opbevaringsplads, støjreducerende høretelefoner og en højopløselig touch-skærm på 18 tommer.

Suiterne er konfigureret 1-2-1 på tværs af kabinen, så alle har uhindret adgang til gangen.

This slideshow requires JavaScript.

Delta´s mellemklasse som tidligere gik under navnet Comfort+, hedder fremover Premium Select hvis du flyver med selskabets Boeing 777 maskiner (og på deres nye Airbus 350). Delta forventer at alle deres langrute fly har Premium Select installeret i år 2021.

Flyver du på Premium Select får du markant mere benplads end i Main Cabin, ca. 89 cm mellem sæderne kontra 79-81 i Main Cabin. Sædet vil også have justerbar nakke- og fodstøtte og en højopløselig touch-skærm på 13,3 tommer. Tidligere havde skærmen samme størrelse som i Main Cabin (11 tommer). Alle sæder har adgang til strømstik.

Noget nyt er også, at bord og skærm ved Premium Select sæderne nu gemmes af vejen i armlænet. Det betyder, at armlænet ikke kan løftes. Nogle rejsende vil synes om den øgede privatlivfølelse dette giver. Andre vil måske se det som en forringelse af siddekomforten.

Sæderne er i denne kabine placeret 2-4-2 på tværs af maskinen.

This slideshow requires JavaScript.

I Main Cabin som Delta kalder deres Economy produkt, er der ikke revolutionerende nyt for den rejsende, men Delta skal have stor ros for, at fastholde en sæde konfiguration med 3-3-3 på tværs af kabinen, i et marked hvor flere og flere af konkurrenter klemmer 10 sæder ind på tværs.

Skærmen i Main Cabin er dog også højtopløselig og touch følsom, men “kun” på 11 tommer.

This slideshow requires JavaScript.

Se en video gennemgang af de nye kabiner her:

Kilde og foto og video kredit: Delta.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *