Den 4. SAS Airbus A350 har fløjet sin første tur

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I slutningen af maj måned kunne vi fortælle at den næste Airbus A350, og den 4. i rækken, havde været på sin første motor test og taxi test i Toulouse. Nu har den så været i luften for første gang og en levering til SAS nærmer sig hastigt.

SAS har, som tidligere oplyst, bestilt ialt 8 nye Airbus A350, som primær erstatning for deres nuværende Airbus A340 der alle nærmer sig eller har passeret de 20 år i luften.

Læs mere: Den 4. SAS Airbus A350 er snart klar til levering

I denne uge var flyet så i luften første gang på sin såkaldte “First Flight”.

First Flight – Kilde: AIBfamily

En tur på 3 timer og 39 minutter var flyet ude på. Flyet har fået registreringsnummeret SE-RSD og navnet Halvard Viking.

Vi forventer at flyet bliver leveret til SAS i juli måned og så må vi se hvor den første ruteflyvning går til med dette helt nye fly. Lige nu har SAS kun 2 oversøiske destinationer aktive – New York og Chicago. I august måned ser det ud til at SAS planlægger at åbne op for Shanghai og Tokyo også. Men det er så usikkert endnu at det ikke er nogen garanti for at det reelt bliver til noget. Alt afhænger af restriktionerne og reglerne for at komme ind i de pågældende lande.

Forsidefoto: SAS Airbus A350 – Taget af Henrik Olsen



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *