Den norske krydstogtpionér Knut Kloster hyldes i Miami

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Den nu afdøde norske krydstogtreder Knut Kloster er en af de mest definerende personligheder i krydstogtbranchens historie. Med en mission om at bringe mennesker sammen til søs grundlagde Kloster i 1966 fundamentet til Norwegian Cruise Line (NCL), og i 1980 lancerede han datidens største krydstogtskib. Med den nyopførte Knut Kloster Hall i NCL’s krydstogtterminal i PortMiami mindes nordmandens bedrifter nu årligt af 1 million krydstogtsrejsende fra hele verden.  

Få kender den skandinaviske historie bag den i dag Miamibaserede krydstogtgigant, NCL. Bag cruiseselskabet står Knut Kloster – en nordmand med sans for innovation og med en klar vision om at skabe unikke rejseoplevelser til søs ved at gøre krydstogtskibe til flydende ferieresorts.  

Til ære for den visionære nordmand har NCL opført en storstilet udstilling i krydstogtterminalen ‘The Pearl of Miami’ i PortMiami. Terminalen besøges hvert år af mere end 1 million turister, der fremover kan lære Knut Kloster og hans imponerende krydstogtshistorie at kende.  

Knut Kloster turde tænke stort i en tid, hvor søfart primært var forbeholdt transport. Den nye udstilling i ‘The Pearl of Miami’ giver indblik i udviklingen af NCL’s flåde i løbet af de sidste seks årtier. Terminalens farvevalg og design er inspireret af de hvide skibe, der karakteriserede NCL i Klosters tid. At dedikere terminalens main hall til et minde for Knut Kloster er derfor kun på sin plads

Kevin Bubolz, Vice President og Managing Director Continental Europe, Middle East & Africa.  

Et fyrtårn for krydstogtbranchen 

Knut Kloster blev født i Oslo den 2. april 1929 og fik allerede i en ung alder ansvaret for familiens virksomhed, Kloster Rederi. Sammen med forretningspartneren Ted Arison grundlagde han i 1967 Norwegian Caribbean Lines, der i 1987 ændrede navn til Norwegian Cruise Line.  

Kloster satte ikke bare kursen for NCL, men for hele krydstogtbranchen. Som den første i branchen købte han i 1977 øen Great Stirrup Cay – en privat ø på Bahamas forbeholdt krydstogtselskabets gæster og som fortsat ejes af NCL i dag. I 1980 lancerede Kloster SS Norway. Krydstogtskibet var det største i verden – fire gange større end resten af flåden og banede vejen for det moderne krydstogt, vi kender i dag.  

I den nyåbnede Knut Kloster Hall i Miami er der udstillet en 11 fod høj model af SS Norway. Modellen kunne for 40 år siden opleves af NCL’s gæster, når de gik ombord på krydstogtskibet SS Norway i PortMiami.  

Knut Kloster gik bort i 2020 i en alder af 91 år, men hans pionerånd og innovative tiltag med fokus på den gode gæsteoplevelse lever fortsat videre i NCL i dag. Det karakteristiske ‘Freestyle Cruising’-koncept, der siden lanceringen i 2000 bl.a. har betydet mere skræddersyede krydstogtoplevelser og har gjort op med faste spisetider og formelle dresscodes.   

Lær mere om Knut Kloster og NCL’s historie i dokumentarfilmen The History of Innovation:

Kilde: Pressemeddelse
Foto: NCL / PR



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *