Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Som vi kunne skrive i går, så have den norske stat officielt sat deres 9,88% store aktiepost til salg i SAS. Det var forventet at de ville dette, men det var ikke helt forventet at her 12 timer senere at salget ville være en realitet og slet ikke til flere investorer.
I løbet af de sene aftentimer i går og sikkert også ud på natten blev den norske stat enige med indtil videre ukendt købere om salget af aktieposten i SAS. Det skete efter en auktionsproces. Det blev til et salg af aktierne til investorer fra både Norge og udlandet. Altså bliver aktieposten ikke solgt til en stor spiller, som man kunne have forventet for at den nye køber kunne få mest mulig indflydelse i SAS.
Salgsprisen endte på 17,25 norske kroner per aktie og dermed en samlet pris på 469 millioner kroner.
Den norske næringsminister Torbjørn Røe Isaksen siger i en pressemeddelse at:
Regeringen har længet tydeligt sagt at staten ikke er en langsigtet ejer af SAS. Stortinget har i flere omgange givet regeringen fuldmagt til at sælge ud af SAS. Det er netop den fuldmagt som nu er blevet brugt.
Det er nok et godt tidspunkt at sælge sine SAS aktier på. SAS har haft positiv fremgang i en længere periode, samt leveret overskud de seneste 3 år. Dertil vil aktien helt sikkert blive påvirket af en salg af Norwegian til for eksempel IAG, Lufthansa eller en anden spiller.
Nu er det så også slut med et fællesnordisk flyselskab, da kun den svenske og danske stat er tilbage. Vi tænker at den svenske stat også vil overveje at sælge ud, mens det forsat formodes at den danske stat vil beholde deres aktiepost, da det er en medvirkende faktor for at sikre en forsat udvikling af luftfarten i Danmark (SAS investeringen i ruter fra Aarhus lufthavn), samt væksten i Københavns Lufthavn (senest med ruten til Hong Kong som blev flyttet fra Stockholm).
Ændringer i fokus fremadrettet
Det som forsat er spændende er om Oslo lufthavnen forsat vil have mange langruter fra SAS eller om de vil blive flyttet til København. Selvom SAS har fokuseret på at ruterne skal være rentable, så har der været løbende eksempler på at ruter har været opretholdt, hvor det reelt ikke var mest optimalt. Ruten mellem Stavanger og Houton eller Stockholm og Hong Kong har været gode eksempler på dette.
Derfor forudser vi en forsat tilpasning på dette område og der vil blive fjernet et fokus fra Oslo når den norske stat ikke længere har folk i bestyrelsen eller i ledende stillinger i SAS.
Henrik, du skriver mange gode artikler, men der er altså en “hickup” i din retstavning omkring ordet fortsat, som du konsekvent staver forkert.