Der bliver travlt i efterårsferien i Billund Lufthavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Efterårsferien i Billund Lufthavn byder på mange glade rejsende, der har brug for en pause fra det grå, danske efterårsvejr. Weekenden i uge 41 bliver i særdeleshed travl. Her er nogle råd, som du skal være opmærksom på, når du rejser ud af Billund Lufthavn.

Passagerne er tilbage i Billund Lufthavn, og der er sitrende rejsestemning i terminalen igen. Vejret skildrer i høj grad med, at det er blevet efterår i Danmark, og det betyder, at danskerne skal mod varmere himmelstrøg. Terminalen i Billund Lufthavn bliver i weekenden op til uge 42 fyldt med rejseglade vestdanskere, der har pakket kufferten for at bruge efterårsferien under varme himmelstrøg syd på.

Billund Lufthavn opfordrer til at pakke lidt ekstra tålmodighed sammen med solcremen, for der forventes høj aktivitet i Danmarks andenstørste lufthavn allerede fra onsdag i uge 41.

Fra onsdag-søndag i uge 41 bliver der run på i terminalen. Så vi vil opfordre alle passagerer om at væbne sig med lidt ekstra tålmodighed og være godt forberedt hjemmefra med check-in online, sikre at passene er gyldige, og at man har styr på, hvad man skal have op af håndbagagen i security.

Jan Hessellund, adm. direktør, Billund Lufthavn.

Ny grænsekontrol og mere erfaring i security

Billund Lufthavn er sikre på, at flowet kommer til at gå godt, men at kø ikke er til at undgå. Securitymedarbejderne har fået det nye securitysystem mere under huden, og det gør securitytjekket endnu mere smidigt end i forsommeren. Derudover bliver den nye grænsekontrol taget i brug, og det skaber også optimisme.

Vi kommer til at få den travleste efterårsferie nogensinde med nye passagerrekorder, så vi kommer ikke til at undgå kø. Det kan man ikke, men vi har investeret massivt i at skabe den bedste passageroplevelse i Billund Lufthavn. Det er bl.a. ved det nye securitysystem, som skaber meget mere kapacitet og hurtigere gennemgang. Det blev etableret i efteråret 2021, og det er nu kommet godt ind under huden på vores medarbejdere.

Vi har investeret 75 millioner kroner på den nye grænsekontrol, og vi har forsøgt at have den klar til ibrugtagning her op til efterårsferien. Den kommer nemlig på sigt til at have 11 fremfor fire pasbokse, så vi forventer også, at det afhjælper trængslen her. Men det er også helt nyt, og det skaber nogle nye arbejdsgange for vores medarbejdere og grænsepolitiet, som de også først skal føle sig hjemme i inden, at det lever helt op til potentialet.

Jan Hessellund, adm. direktør, Billund Lufthavn.

Faktaboks: Huskeliste til din efterårsferie

Forberedelse hjemmefra gør, at det føles som om, at din ferie allerede starter i lufthavnen. Du kan bl.a. afhjælpe noget af rejsefeberen ved at holde dig orienteret på bll.dk, om hvornår du skal komme til lufthavnen. Under ’Afgange’ er der en farvekode, som indikerer, hvornår du skal komme til den enkelte afgang.

Check-in online hjemmefra. Vær forberedt i security. Du kan allerede have tingene fra din håndbagage oppe af tasken, inden du kommer frem til scanneren. Og husk at sikre gyldigheden på dit pas.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *