Deutsche Bahn bliver del af Star Alliance

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Man kan tro på det, eller lade være. Men den er god nok. For første gang er et selskab, der absolut intet har med luftfart at gøre, blevet en del af en af verdens største luftfartsalliancer.

Ja, den er god nok. Star Alliance udvider, men denne gang er der ikke tale om en udvidelse af et nyt medlem i luften. Nej, der er nemlig tale om en udvidelse til lands, i form af den tyske jernbane operatør Deutsche Bahn.

Samarbejdet mellem Star Alliance, og Deutsche Bahn, er en udvidelse af det eksisterende samarbejde, mellem Lufthansa og Deutsche Bahn, der har eksisteret i mere end 20år.

CEO for Star Alliance Jeffrey Goh, udtaler følgende i en fælles pressemeddelelse lagt ud ved Deutsche Bahn:

I dag slår to forskellige transportoperatører sig sammen og åbner dørene mellem luftfarten, og den landtransport der skal bruges ved ankomst til ens destination. 

Vores nye model for intermodale partnerskaber skaber forudsætningerne for et koordineret samarbejde, mellem forskellige transportformer på alle Star Alliance-markeder til lands og i luften. 

Vi er glade for at byde Deutsche Bahn velkommen som vores første Star Alliance intermodale partner.

Jeffrey Goh, CEO for Star Alliance.

Det intermodale samarbejde med Lufthansa

Samarbejdet, imellem Lufthansa og Deutsche Bahn har varet i mere end 20 år og fungeret som en væsentlig del af tysk infrastruktur. Aftalen er gået på at ved køb af en flybillet ved Lufthansa (uanset rejseklasse), så har man på samme tid, kunne booke en togbillet til/fra den lufthavn man skulle flyve fra, uden at det koster ekstra.

Dette vil sige at man kan rejse fra byer uden lufthavne, som eksempelvis Naumburg, Wolfsburg, Freiburg, eller Schwerin, med toget til den lufthavn, som man har indløst en Lufthansa billet fra. Hovedsageligt Frankfurt eller München.

Samarbejdet, mellem Star Alliance, og Deutsche Bahn, træder i kraft fra den 1. august 2022.

(Forsidefoto: Deutsche Bahn AG/Oliver Lang)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *