Direktør for Danhostel igennem 5 år træder tilbage

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

57-årige Ole Andersen der nu i lidt over 5 år har været direktør for Danhostel fratræder den 4. november 2019 sin stilling.

Fratrædelsen sker efter Danhostels bestyrelse i længere tid har drøftet, hvordan udviklingen af Danhostel skal fortsætte i fremtiden. En enig bestyrelse har bl.a. valgt at ændre indholdet i direktørstillingen. Den fremtidige stilling har Ole Andersen valgt ikke at fortsætte i.

Fratrædelsen sker efter gensidig aftale mellem Danhostels bestyrelse og Ole Andersen. Ole Andersen fratræder stillingen efter Danhostels årlige Landsmøde den 4. november 2019.

Danhostel direktør har styrket varemærket”
Danhostels bestyrelsesformand Poul Kristian Mouritsen, giver den fratrædende direktør flotte ord med på vejen:

I de snart 5½ år, hvor Ole har stået i spidsen for Danhostel har han med sikker hånd ledet vores organisation og udviklet og positioneret varemærket, så det i dag fremstår med en klar profil i markedet. Vores hostels får i dag bedre ratings af gæsterne, og vi er blevet langt mere synlige i pressen og i vores markedsføring, hvilket har givet stor værdi til Danhostel.

Ole har ligeledes styrket vores relationer til Hostelling International og han har været den drivende kraft i forbindelse med Danhostels nye strategi 2020+ samt opstarten af vores senest store arbejde med FN’s Verdensmål.

Danhostels bestyrelsesformand Poul Kristian Mouritsen

Direktør afleverer et Danhostel i topform
Når Ole Andersen takker af i Danhostel den 4. november er det med mange spændende oplevelser og ny erfaring indenfor netop hostelbranchen, fortæller direktør Ole Andersen og knytter følgende kommentarer:

Det er altid vemodigt at skulle sige farvel til en god arbejdsplads som Danhostel. Og jeg kommer uden tvivl til at savne det fællesskab og det gode kollegaskab, som er kendetegnende for Danhostel. Det har været en utrolig spændende rejse at være en del af i nu over 5 år, hvor jeg synes, at Danhostel har været igennem en god og vigtig udvikling og jeg er stolt af at kunne videregive et Danhostel i topform.

Varemærket er blevet styrket både internt og eksternt og samtidig har vi igennem de seneste år fået sat hostelbranchen markant på dagsordenen herhjemme. Jeg er sikker på, at Danhostel også i fremtiden vil udvikle og styrke sin position og fortsætte den positive udvikling, udtaler Ole Andersen.     



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *