Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Flyselskaberne bliver mere og mere opfindsomme i forhold til hvordan du som kunde kan optjene dine bonus point. Du har måske tjent SAS EuroBonus point på en middag på en god restaurant? Eller måske du optjener point via et kreditkort tilknyttet et bonusprogram hos et af flyselskaberne?
I gamle dage optjente du point på flyrejser. Senere blev det muligt, at optjene point på lejebiler. Nu er er turen så kommet til løb!
Du læste rigtigt. Hvis du løber Athen Marathon 2018 som afvikles d. 11 november i år, så optjener du miles til Aegean Airlines bonusprogram Miles+Bonus. Du kan løbe følgende antal miles hjem:
- Fuld marathon distance – 4.200 miles
- 10km løb – 1,000 miles
- 5km løb (morgen) – 500 miles
- 5km løb (eftermiddag) – 500 miles
For at opnå disse miles skal du blot logge ind på din Miles+Bonus konto via dette link, hvor du omdirigeres til en formular hvor du bliver bedt om, at indtaste dit Marathon ID eller BIB nummer. De relevante miles krediteres til din Miles+Bonus konto når du har gennemført dit løb.
Aegean Airlines er måske ikke alles foretrukne Star Alliance medlem, men mange har alligevel gennem tiderne optjent Star Alliance elite status via netop dette selskab.
Hvis du alligevel er i Athen i midten af november er denne incentive måske værd at overveje? Om ikke andet er det da en sjov måde, at opfordre folk til at bevæge sig – samtidig med de optjener bonus point. Måske trenden breder sig til SAS EuroBonus og Copenhagen Marathon.
Artiklen er inspireret af en artikel bragt på vores søster site insideflyer.co.uk .
Skriv et svar