Et eksempel på et Mileage Run med SAS i Business Class

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I øjeblikket kommer SAS løbende med tilbud på deres “olierute” fra Stavanger til Houston. Priserne på dette tilbud er på 9.100,- kroner. Jeg kigger nærmere på om det tilbud kan bruges til et Mileage Run.

Dette tilbud har givet ganske gode muligheder for at skrabe ret mange EuroBonus-point sammen. Så den kan bruges til et såkaldt Mileage Run, hvor formålet er at skrabe så mange point som muligt sammen på en række flyvninger. Formålet er at opnå status og ofte sikre et guldkort.

Mileage Run ruten fra Malmø til Houston og retur samme vej.
Mileage Run ruten fra Malmø til Houston og retur samme vej. (www.gcmap.com)

Et eksempel på en tur fra Malmø til Houston via Stockholm og Stavanger:

BF - SAS - Mileage Run til Houston - Departure Malmø BF - SAS - Mileage Run til Houston - Arrival Malmø

 

(Prisen er fundet via www.kayak.com den 14. august 2015)

Denne tur er stort set optimal og giver også mulighed for at være turist. Så nogle dage i Houston og muligheden for at se Stavanger på hjemturen.

Komforten er også på plads. Alle turene inden for Skandinavien er i SAS Plus og turen til Houston fra Stavanger og retur er i SAS Business med et “all business class” fly med kun 44 sæder (se testen her).

Prisen for turen er 9.100,- kroner og for denne tur vil du optjene følgende antal EuroBonus-point:

Antallet af EuroBonus-point af et Mileage Run fra Malmø til Houston.
Antallet af EuroBonus-point af et Mileage Run fra Malmø til Houston.

Dette svarer til 2,89 EuroBonus-point per betalt krone og dette må siges at være ganske godt, og næsten dobbelt så meget som en vanelig billet.

Så kan man få en god tur ud af at besøge Houston og en enkelt overnatning i Stavanger på hjemturen, så er dette eksempel på en tur noget af det mest optimale, jeg har set med SAS. Alene på denne tur optjener du godt 50% af et EuroBonus Guldkort (kravet er 45.000 EuroBonus-point optjent på et år).

Fra selve prisen skal værdien af de minimum 21.000 Eurobonus-point fratrækkes. For 21.000 EuroBonus-point kan man følgende:

  • 2 bonusbilletter fra København til fx. Aalborg i SAS Go
  • 1 bonusbillet fra København til fx. Stockholm i SAS Go
  • 30% af 1 bonusbillet fra København til New York i SAS Go

Så de minimum 21.000 EuroBonus-point vil have en værdi mellem 1.000-1.500,- kroner. Dette bringer den reelle værdi af en god returrejse i Business Class ned på under 8.000,- kroner, hvilket må siges at være en ganske fair værdi.

Derfor kan et Mileage Run give en god oplevelse for pengene, samtidig med at de giver muligheden for at komme tættere på et EuroBonus Guldkort. Guldkortet som i et år blandt andet giver loungeadgang og adgangen til Fast-Track i sikkerhedskontrollen. Dertil at man optjener 25% flere point som bonus.

Hvad er et guldkort værd for jer og har I lavet et Mileage Run for at nå det årlige krav?

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *