Emirates er i dag tilbage i Københavns Lufthavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I dag kl. 12:35 satte Emirates’ rute EK151 atter landingshjulene i asfalten på landingsbanen i Københavns Lufthavn.

Under corona-pandemien har Emirates fortsat sine fragtflyvninger mellem Dubai og København, men for første gang er der nu også passagerer ombord på selskabets Boeing 777.

Fra i dag, fredag den 19. juni 2020, er det igen muligt at flyve med et af verdens største luftfartsselskaber mellem København og Dubai og endda rejse videre ud i Emirates’ netværk via Dubai. Det skal dog bemærkes, at adgangsrestriktioner stadig gælder for langt de fleste destinationer – begrænsninger, som du som rejsende er ansvarlig for at være i stand til at opfylde.

Emirates lægger ud med at flyve to gange om ugen, fredag ​​og lørdag, og via Emirates hjemmesiden kan der bookes til både Economy Class og Business Class. Frekvensen kan dog hæves med kort varsel indenfor de kommende uger – sker det, meddeles det på www.emirates.dk.

Efterhånden som flere lande åbner for rejsende, medtager Emirates igen passagerer på flere og flere af sine ruter. Ud over ruten København/Dubai kan passagerer nu også flyve til 40 andre destinationer, herunder London, Hong Kong, Amsterdam, New York og Paris.

Det er desværre ikke med Airbus A380’eren at Emirates starter ruten til Dubai op igen. Men det er forsat planen at den skal returere i løbet af 2020.

Se herunder hvordan det ser ud når det store fly lander i Københavns Lufthavn:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *