Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Emirates forsætter med at lancerer ruter, som flyves med deres hurtigt voksende Airbus A380 flåde. I sidste uge var det ruter til Prag og Taipei.
Thierry Antinori, Emirates Executive Vice President og Chief Commercial Officer udtaler:
Vi er glade for at tilføje Prag og Taipei til vores liste, som indeholder mere end 40 A380-ruter. Især Taiwan er et betydningsfuldt marked for Emirates, og vi har været vidne til en stærk og stabil stigning i efterspørgslen, siden vi startede med at flyve ruten til Taipei tilbage i 2014. Vi er nødt til at opretholde markedet gennem løbende investeringer, og vi er overbeviste om, at lanceringen af vores nye A380-fly vil åbne yderligere muligheder i erhvervslivet og turismen mellem Taiwan og andre lande,
Jeg vil fokusere lidt på ruten til Prag. Grunden er at den er blevet lanceret med et Airbus A380 fly med 3 klasser (ruten fra København har kun 2 klasser og dermed ikke nogen First Class). Derfor er dette en potentiel mulighed for at prøve First Class af – enten ved at købe billetten eller bestille en bonusbillet (eller andre kombinationer såsom opgradering med bonuspoint efter køb).
Siden ruten mellem Dubai og Prag blev lanceret i 2010 har den ifølge Emirates haft over en 1,1 million passagerer. Det bliver noget af et skifte for dem, som skal rejse på ruten, da den hidtil har været fløjet dagligt af en Airbus A330. Med en Airbus A380, som Emirates indsætter, så er der nu plads til 519 passagerer fordelt på 3 klasser:
- 14 på First Class (øverste dæk)
- 76 på Business Class (øverste dæk)
- 429 på Economy (nederste dæk)
Et kig på priserne viser at det er prissat således at en returbillet til Dubai i Business Class koster lige under 15.000,- danske kroner. Dette er ikke meget anderles end på andre Europæiske ruter til Dubai.
For det dobbelte beløb kan du flyve turen i First Class. Det gode ved Emirates er at du kan blande klasserne på din returbillet. Så det er muligt at lave en tur på Business Class på udturen og så First Class på hjemturen eller omvendt. Tager du denne variant er totalprisen på godt 23.500,- danske kroner.
For en rejse på Ecomony Class er priserne også tæt på det samme niveau, som ud af Danmark. Prisen for en returbillet ligger på godt 3.500,- danske kroner.
Skriv et svar