Emirates har verdens bedste First Class i følge de rejsende

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

TripAdvisors pris Travelers’ Choice er udvalgt af millioner af rejsende. Emirates har udover Bedste First Class også vundet priserne Bedste regionale Business Class i Mellemøsten, Bedste First Class i Mellemøsten og bedste større flyselskab i Mellemøsten.

Tidligere kunne vi skrive at Singapore Airlines fik prisen for at være “Verdens bedste flyselskab”. I dag forsætter vi med at kigge på hvem der ellers har vundet. Kategorien for denne artikel er “Verdens bedste First Class”.

“Det bedste i verden”, “Den eneste måde at flyve på!” og “Bedste service, bedste fly” er nogle af de anmeldelser, der har kåret Emirates til vinderen af den eftertragtede pris, verdens bedste First Class, i Travelers’ Choice 2019. Flyselskabet modtog også flere andre prestigefyldte priser. TripAdvisor har tildelt priserne baseret på antallet og kvaliteten af anmeldelser og vurderinger givet det seneste år.

Emirates’ First Class-oplevelse har defineret det at rejse eksklusivt. De går forrest i at introducere innovative produkter som f.eks. private suiter, loungeområde og regulære luksusbadeværelser i flyet. Flyselskabets seneste førsteklasses oplevelse består af en helt lukket, privat suite inspireret af Mercedes-Benz – med gulv-til-loft skydedøre, elegante designfunktioner, bløde lædersæder, højteknologiske kontrolpaneler og stemningsskabende belysning.

Tim Clark, præsident, Emirates siger:

Vi er meget glade for, at kunderne har anerkendt vores First Class-oplevelse med denne pris. Emirates’ First Class-produkt er en dør-til-dør oplevelse. Den begynder før flyet letter, når chaufføren henter dig hjemme og kører dig til lufthavnen og fortsætter i vores dedikerede Emirates’ Lounges med alle faciliteterne og den service, du oplever ombord. Vi har sat barren for lang tid siden og defineret, hvordan en første klasses rejse skal se ud. Men det stopper os ikke. Vi investerer løbende i nye produkter og innovative løsninger. Derfor er vi meget glade for vores passagerers anerkendelse.

Kunder på tværs af alle kabineklasser kan nyde den prisbelønnede komfort og omhu, som Emirates hyldes for – fra kabinepersonalets varme gæstfrihed til et enestående underholdningskatalog med over 4.000 on-demand kanaler, de nyeste film, musik og spil, såvel som regionalt inspirerede måltider og komplimenterende drikkevarer. Rejser du med familien, er der dedikerede produkter og tjenester til børn, der ikke skal snydes for den eksklusive oplevelse.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *