Emirates køber 40 højteknologiske busser

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Flyselskabet Emirates køber 40 nye busser til at transportere passagerer rundt i Dubai International Airport.

Formålet med de nye busser er, at de skal transporterer passagerer mellem terminalerne og flyene I Dubai International Airport. Lufthavnen er verdens tredje travleste lufthavn med over 88 millioner rejsende i 2017 (kun Beijing Capital International Airport og Hartsfield-Jackson lufthavn i Atlanta havde flere rejsende). Den travle lufthavn stiller derfor store krav til en effektiv logistik i lufthavnen. At rejse igennem lufthavnen er derfor et meget prioriteret område for Emirates, fordi flyselskabet ønsker at skabe en helt enestående rejseoplevelse for deres kunder.

Ti af de i alt 40 nye busser er allerede leveret og i brug. De resterende busser vil blive leveret i januar 2019 og planen er at man inden 2020 vil have 128 busser.

Adel Al Redha, Executive Vice President og Chief Operations Officer udtaler:

I takt med vores forpligtelse til at levere fremragende rejseoplevelser har vi investeret i vores egne Emirates busser i Dubai International Airport. De nye højteknologiske busser vil i kombination med vores transport tilbyde vores kunder en mere behagelig rejseoplevelse.

Prioriter siddepladser på busserne

Normalt findes der ikke særlig mange siddepladser på shuttlebusser, men med de nye Emirates busser vil busserne have ligeså mange siddepladser som ståpladser. Emirates er således også det første flyselskab i verden der nu prioritere siddepladser i sine busser.

Information om de nye busser: 

  • Komfortable  – fordi der er flere siddepladser end ved normale shuttlebusser.
  • De passer perfekt til f.eks. folk med barnevogne og folk i kørestol ved at have flere klapsæder og adgang til bussen via. rampe.
  • Busserne vil være fyldt med kommunikationsudstyr som mikrofoner og højttalere til dialog mellem chaufføren og passagerer. Derudover vil der være informationsskærme, der viser nyttig information for de rejsende.

Om Emirates
Emirates forbinder mennesker og steder til over 157 destinationer i 85 lande (herunder 15 destinationer for fragtfly). Om bord på deres moderne flåde der består af 256 passagerfly (og 14 fragtfly) tilbyder Emirates prisbelønnet komfort og service samt kabinepersonale fra 160 nationaliteter. I dag opererer Emirates verdens største flåde af Airbus A380 og Boeing 777 fly. Per 16th november 2018 havde Emirates 106 A380 fly (inkl. Syv to-klasse) og 164 Boeing 777 fly. Emirates har også 25 codeshare partnere (23 flyselskaber, samt luft/jernbane codeshare med Frankrigs SNCF / TGV Luft og Trenitalia).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *