Ny dansk chef for Clarion Hotel i Norden

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det er med fokus på fremtiden og større oplevelser for gæsterne, at Clarion Hotel i Norden har fået ny dansk chef.

Den 1. januar tiltræder Christen Bagger stillingen som Senior Vice President for Clarion Hotel. Bagger kommer fra Rainmaking Innovation i København, hvor han har været chef for innovation inden for rejser og turisme.

Vi rejser som aldrig før, og behovet for at kunne tilbyde ekstraordinære gæsteoplevelser har aldrig været større. Det er med den baggrund, Clarion Hotels har besat chefstillingen.

Nordic Choice Hotels Chief Operating Officer Katalin Paldeak fortæller:

Vi skal være de bedste til innovation i hotelbranchen, og med Christen Bagger sikrer vi, at vi har det rette fokus, at vi har drive og sammen med alle vores passionerede medarbejdere aldrig glemmer, at det er gæsten, det hele handler om.

Christen Bagger er i dag chef for Rainmaking Innovations aktiviteter inden for rejser og turisme og har ansvaret for at fremme vækst og innovation på området. Inden da arbejdede Christen for EF Education First, først som landechef i Danmark og derefter som Vice President på hovedkontoret i Zürich, hvor han var ansvarlig for Business Development.

Clarion Hotels nye Senior Vice President, Christen Bagger udtaler:

Jeg er stolt over at være med i Clarions fortsatte udvikling i Norden. Den passion, jeg allerede har oplevet i virksomheden, er helt unik. Min opgave er at skabe forandring og drive. Og selvom en af mine styrker er at være visionær og se det store billede, afhænger alt af den styrke, der ligger i organisationen og dens personale. Udvikling skal være inkorporeret i kulturen og gennem medarbejderne. Jeg er en utålmodig sjæl og glæder mig derfor til at gå i gang. Det bliver en sjov rejse.

Christen Bagger er født i 1978, bor i København og har en MBA fra Henley Management College og en SBCA (Service Management) fra Copenhagen Business School.

Bagger tiltræder sin nye stilling den 1. januar.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *