Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Som noget helt nyt har flyselskabet Emirates lanceret deres egne tv-kanaler, hvor du kan se, hvordan selskabet udvikler deres menuer, få opskrifter med hjem og lære mere om selskabets eksklusive vine. Du kan se Emirates nye tv-kanaler ombord på alle selskabets fly.
Nu kan du få et unikt kig ind hos Emirates og arbejdet med at udvikle menuer og finde vine, der egner sig til at blive serveret i luften. Flyselskabet har netop lanceret deres egne tv-kanaler, og her er du inviteret med behind-the-scenes, når Emirates bl.a. besøger mad- og vinleverandører i hele verden. Emirates har investeret 4,5 mia kroner i at udvikle deres vinsortiment og sæsonbetonede menuer, og på de nye tv-kanaler kan du se, hvordan menuerne bliver til.
Se hvor flymaden kommer fra
Madkanalen viser alt fra indkøb af råvarer til udvikling af menuer til måltiderne ombord på flyet. Flyselskabet serverer ca. 110 mio. måltider pr. år – på First Class, Business Class og Economy Class. Hvert afsnit viser, hvor maden kommer fra. De to første episoder tager dig til Umbrien, Italien, hvor Emirates køber sin olivenolie fra Monte Vibiano og til Sri Lanka, hvor du kan se historien om den Dilmah te, Emirates serverer.
Prøv din egen vin-tutorial
Vinkanalen har en dokumentar om Emirates indkøb af vin og deres relationer til eksklusive vinproducenter i hele verden. Emirates har foretaget store investeringer i sin vinkælder og har gennem de sidste 10 år etableret et omfattende vinsortiment. Hver dag serverer flyselskabet over 80 forskellige vine, champagner og portvine.
På vinkanalen kan du også se forskellige vin-tutorials. Oliver Dixon, chef for Fine Vine hos MMI (et firma i Emirates gruppen) og del af indkøbsteamet hos Emirates, tager dig igennem en vinsmagning, der giver indblik i producentens historie og de elementer, der giver hver vin sin smag. Der er i øjeblikket 10 tutorials, og der kommer snart flere.
Underholdning ombord på flyet har over 3.500 titler
Emirates’ mad og vinkanaler er bare ét af de underholdningstilbud, du kan finde på underholdningssystemet ice, hvor du har adgang til 3.500 tv-kanaler med film, serier, musik, podcasts og spil. Der er også andre typer indhold som fx LinkedIn-kurser om bl.a. ledelse og marketing og uTalk sprogkurser, der tilbyder undervisning til begyndere.
Over 170 Emirates fly er udstyret med Live TV med sportskampe og real-time nyhedsudsendelser. Wi-Fi er tilgængeligt på stort set hele Emirates flåde, og du kan bruge 20 mb gratis data, uanset om du flyver på Business Class eller Economy Class.
Skriv et svar