Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Emirates og flydubai gør det nu endnu enklere at mikse de to selskabers destinationer via deres codeshare-partnerskab på populære destinationer som eksempelvis Zanzibar, Maldiverne og Tanzania.
Siden Emirates og flydubai genaktiverede deres codeshare-partnerskab i september 2020, har flere end 500.000 passagerer benyttet sig af det kombinerede netværk og haft gavn af blandt andet optimerede ruteplaner, afgangstider og uproblematisk overførsel af bagage via Dubai. Det hele på én og samme billet.
Inden udgangen af maj vil det samlede rutenet for de to selskabers codeshare-partnerskab runde hele 168 destinationer. Som dansker bider man mest mærke i, at populære destinationer som Maldiverne, Zanzibar og Tanzania er omfattet – men der er er også tilføjet en række destinationer i Indien og Østeuropa.
Flyver man normalt med Emirates, betyder codeshare-programmet enklere adgang til over 56 unikke flydubai-destinationer, mens flydubai-kunder kan vælge mellem flere end 82 Emirates-destinationer.
Det optimerede codeshare-partnerskab giver desuden flere afgange at vælge imellem til de 30 destinationer, der betjenes af begge flyselskaber.
Emirates og flydubai i samme terminal
Fra den 21. maj rykker afgange til 22 flydubai-destinationer til Dubai lufthavns Terminal 3, der er den samme terminal, som Emirates benytter. Det betyder endnu enklere transit mellem Emirates- og flydubai-afgange på de 22 ruter og ruterne koordineres desuden i forhold til afgangstider. Blandt de 22 estinationer er eksempelvis Zanzibar, der er blevet en populær destination for danske rejsende.
Skywards – fordele for både flydubai og Emirates’ kunder
Emirates Skywards, det fælles loyalitetsprogram for Emirates og flydubai, bliver stadig mere attraktivt for begge selskabers kunder.
For ‘frequent flyers’ forlænges Emirates Skywards Tier Status for sølv-, guld- og platinmedlemmer indtil 2022.
Gyldigheden af alle Skywards Miles er også blevet forlænget forlænget indtil 31. august 2021, hvilket giver Skywards-medlemmer flere muligheder for at benytte Miles i tide.
Derudover tilbyder Emirates Skywards medlemmerne en chance for at tjene dobbelt Tier Miles på alle Emirates- og flydubai-fly, der er reserveret inden 30. juni, til rejser indtil 31. december 2021.
Skriv et svar