Emirates præsident Tim Clark stopper

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Efter 35 år i en af verdens største flyselskaber, så er tiden kommet til at Sir Tim Clark takker af som præsident for Emirates.

Dette meddelte Emirates i et memo som Sheikh Ahmed bin Saeed Al Maktoum, der er formand og CEO for Emirates Airlines.

Det sker fra juni 2020 at Sir Tim Clark stopper. Han vil dog forblive i selskabet med en rolle som rådgiver til Emirates ledelsen. Dette for at sikre en god overgang til efterfølgeren, som endnu ikke er udpeget.

Sir Tim Clark startede i Emirates Airlines i 1985 som Head of Airlines Planning. Han blev præsident i 2003 og har været det siden. Der er ikke nogen tvivl om at hans rolle har været stor i opbygningen af Emirates som i dag er et af verdens største flyselskaber, samt den betydning det har haft for Dubai.

Tre i spil til at overtage posten

Kilder peger på at det enten er COO Adel Al Redha , CCO Adnan Kazim eller CEO i flydubai Ghaith Al Ghaith, som er topkandidaterne til at overtage pladsen som præsident i Emirates.

Forsidebillede: Emirates

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *