Emirates uddelte 4,7 millioner overraskelser plus 10 gode råd til at rejse med børn

Emirates klar med ny sportskanal

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Når verdens største internationale flyselskab er fokuseret på at gøre hver eneste flyrejse til en fantastisk oplevelse – også for de yngste passagerer – så kræver det lidt ekstra. I regnskabsåret 2018/19 serverede flyselskabet Emirates mere end 609.000 særlige børnemenuer og overraskede de yngste passagere med 4,7 millioner legetøjspakker. Og det var ikke engang flyselskabets eneste måde at forkæle næste generation og deres forældre.

InsideFlyer har sammen med andre rejseportaler og bloggere flere gange udpeget Emirates til at være blandt verdens absolut bedste flyselskaber for familier, der rejser med børn. Det sætter Emirates uden tvivl pris på, men topplaceringen forpligter i forhold til, at flyselskabet løbende er på forkant med sine tilbud til børn og deres forældre.

Familier hopper forrest i køen

Det hele starter ved check-in, hvor alle familier automatisk hopper forrest i køen og undgår utålmodig ventetid med børn, der er lige ved at revne af spænding. Ombord venter nøje udvalgte overraskelser til familiens yngste globetrottere: Særlige underholdningspakker og børnenes helt egen menu.

Når man har en størrelse som Emirates, så bliver det til en hel del overraskelser og børnemenuer i løbet af et år. I regnskabsåret 2018/19 uddelte Emirates’ cabin crew således 12.000 baby-kit med vådservietter, hagesmæk og bleer; 4,7 millioner legetøjspakker og særlige Lonely Planet-tasker med læsestof og underholdning til de større børn samt 3,7 millioner malebøger med farveblyanter til de kreative – altsammen mens de med et smil serverede 609.000 børnemenuer.

Og der er brug for lidt ekstra underholdning og forkælelse, for undersøgelser viser, at inden der er gået 50 minutter, kommer det frygtede spørgsmål fra børnene: Er vi der snart?

10 gode råd til at flyve med børn

På en flyvetur med Emirates kan børnene bruge tid på det særlige underholdningssystem, ice, hvor de kan vælge mellem 150 underholdningskanaler for børn. Her finder de elsket indhold fra blandt andre Disney, Cartoon Network, CBeebies og Nickelodeon.

Men der bliver helt sikkert også brug for anden underholdning. Vi har derfor bedt eksperterne – nemlig Emirates’ cabin crew – om et par andre gode råd til den næste flyvetur med hele familien:

  1. Forvent ikke, at dine børn kan holde sig i ro på hele flyveturen, men hjælp dem til at finde på nogle gode aktiviteter.
  2. Indstil dig på, at det kan være hårdt arbejde at være forældre til især småbørn ombord. Gem den gode bog og middagsluren til du er fremme.
  3. Få børnene til at røre sig inden flyveturen, fx en løbetur i lufthavnen, hvis der er plads. Prøv også den nye indendørs legeplads i Københavns Lufthavn.
  4. Lad børnene tage deres egen rygsæk eller mini-kuffert med med legesager. Flyver du ikke med Emirates, så hav også en overraskelse med til dem, fx et stykke legetøj eller en aktivitetsbog.
  5. Tag det praktiske tøj på – det gælder både forældre og børn – så er det nemmere at gå rundt i flyet, strække benene og hilse på de andre passagerer.
  6. Book de gode pladser i flyet på forhånd. Det er en fordel med gangpladserne, så børnene nemt kan bevæge sig.
  7. Skift mellem forskellige aktiviteter undervejs på turen, fx film, små måltider, musik og gåture.
  8. Tænk på de nødvendige mellemmåltider – frugt og sunde snacks er bedre end slik og sodavand.
  9. Børn snakker i gennemsnit 50-100 minutter på en flyvetur. Emirates’ cabin crew elsker at snakke med børn. Det kan være godt at vide, hvis dine egne ører trænger til en pause.
  10. Lad dem snuppe en lur undervejs. Børn fra 0-12 år sover op til 80 minutter på en flytur. Husk at medbringe yndlingsbamsen og eventuelt et lille tæppe i håndbagagen.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *