Emirates vil fyre op mod i alt 9.000 medarbejdere

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Ifølge nyhedsbureauet AFP, så vil Emirates kunne blive nød til at fyre op til 9.000 medarbejdere som følge af COVID-19.

Til trods for at Emirates, sammen med andre flyselskaber, er ved at genstarte deres netværk, så er der langt tilbage til situationen før marts måned. Der havde Emirates ruter til 157 destinationer og lige nu forventer flyselskabet at være tilbage til 58 destinationer i midten af august måned.

Emirates havde i marts måned ansat over 60.000 personer. I dette tal er der 4.300 piloter og tæt på 22.000 kabineansatte. Resten arbejder i forskellige andre områder som i lufthavnene og med vedligehold af flyselskabets over 270 fly.

Emirates har allerede fyret godt 10% af deres medarbejdere, men CEO Sir Tim Clarke udtaler i et interview til BBC følgende:

Vi bliver nok nød til at afskedige flere. Formodentlig op til 15%

Hvad det kommer til at betyde for de forskellige personalegrupper er forsat ukendt, men det vil helt sikkert betyde noget for både piloter og kabineansatte. Dermed øger det antallet af personer i industrien, som vil få svært ved at finde sig et nyt arbejde i de næste 2-3 år.

Kilde: AFP & DH



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *