Emirates på Business Class

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

En tur med Emirates på business class fra København til Dubai er noget som alle burde prøve som gerne vil se forskellen mellem et standardprodukt på business class og så et top produkt så for eksempel Emirates.

Jeg har tidligere anmeldt Emirates førsteklasses produkt. Inspireret af Bonusfeber.no eventen, fik jeg lyst til at skrive en lille anmeldelse af Emirates businessclass, hvilken jeg har stiftet bekendtskab med et utal af gange de sidste par år, hvor jeg har haft knap 30 ture til sandkassen. Vores firma har en klar rejsepolitik, på rejser under 6 timer flyver man på economy, og selvom turen til Dubai er lige på grænsen, går direktionen selvfølgelig forrest, med et godt eksempel. Lyder jeg hellig? – det er også let at være, for EK er meget meget dygtige til at prioritere deres status kunder når der skal laves op/upp’s og EK152 ud af København er så populær, at den ofte, i mit rejsemønster, med udrejse lørdag og hjemrejse fredag, er overbooket. En hurtig gennemgang giver de sidste 12 mdr. 75% upgrade succes på EK152 og ca. 50% på EK151. Hvad er det så man får? I min verden, noget af det bedste jeg har prøvet, når det er sagt skal det siges at jeg aldrig har fløjet business på Qatar, Ethiad, Singapore eller Thai.

Indtjekning foregår fra T2, hvor EK skrankerne er at finde ret inden for døren hvor man bliver sat af med bussen fra T1. JA – jeg tager bussen – ikke af dovenskab, men jeg tjekker aldrig min bagage igennem fra Aarhus, min erfaring siger mig at mulighederne for at ”tigge” en op/up er langt større når man tjekker bagagen ind i København. Som EK guld medlem foregår indtjekningen fra business/first skranken, uanset hvilken klasse der flyves på, og allerede her mærkes det tydeligt at man mener det alvorligt, med service til de pax der rejser på de dyre billetter eller har status. Står der bare en enkelt anden kunde i kø ved de to prioritets skranker, bliver economy pøblen holdt tilbage, man blive kaldt hen til første ledige medarbejder.

Med business boardingkort har man adgang til fast track, tiden der går fra man stiger af bussen, til man går igennem taxfree, er sjælden meget over 5 min. (afhængig af hvor meget man skal ”tigge” om den rigtige billet i check in J)

Adgangen til gate 29 hvor EK oftest holder parkeret, er der vist ingen grund til at minde nogen her på Bonusfeber om, det kan være endog meget slidsomt, at komme struktureret igennem paskontrollen, hvornår lære de det??

I gaten er der afspærret et særligt område for business pax, hvor der er god plads og dagens aviser, igen er der en overraskende effektivitet, når economy pax smutter under afspærringen, oftest er boarding loungen nemlig svært overbefolket (den ER altså ikke bygget til en fuld loadet 777/300ER) gate personalet ”patruljere” ofte i loungen, og venligt men bestemt får de gelejdet de formastelige tilbage hvor de kom fra. Boarding på EK gøres i zoner, hvor zone A er business og guld kunder, dette overholdes ALTID hos EK uanset om man boarder i CPH, SYD eller DXB, resultatet er at jeg gang på gang overraskes over hvor tæt på afgangstid man skubber tilbage, uanfægtet at boarding nogen gange først starter 30 min før afgang.

Vel ombord, bliver der så snart man har sat sig, tilbudt champagne eller juice, mens man venter på at economy bliver boardet. Samtidig uddeles spise- og vinkort.

Emirates Business Class fra København til Dubai -  Pre Dinner Servering
Emirates Business Class fra København til Dubai – Pre Dinner Servering

 

Så snart fuglen er i luften bliver der tilbudt en pre dinner servering af drikkevarer og nøddemix. Samtidig går purseren rundt og hilser på status pax og byder dem velkommen tilbage, og spørger om der er noget han kan gøre for dem. Dette er lidt en ”auto-tune” da man stort set vil gøre alt, for alle på de dyre klasser, (En anden gang vil jeg anmelde Economy, og der har jeg mange eksempler på at det ikke bare er varm luft)

 

Emirates Business Class fra København til Dubai - Forret
Emirates Business Class fra København til Dubai – Forret
Emirates Business Class fra København til Dubai - Dessert
Emirates Business Class fra København til Dubai – Dessert

Middagen serveres efter ca. en time i luften, hvilket er meget passende for en afgang der afgår om eftermiddagen, og med tidsforskel ankommer ved midnatstid. Menuen består af valget mellem 3 forretter 3 hovedretter og 3 desserter, her til serveres friskt brød og udsøgte vine i ”rå mængder” Maden på EK er som oftest fremragende, der er dog en tendens til at den mest populære hovedret oftest bliver udsolgt, dette har ad flere gange irriteret mig lidt, og da jeg for et par gange siden sad ret langt fremme i kabinen, og IGEN fik at vide at: ”Desværre Hr. lammet er udsolgt” fortalte jeg stewardessen hvad jeg mente om det, hun kom tilbage med den besked, at jeg jo var blevet opgraderet, så jeg skulle jo nok være glad for det der var. En kort snak med føromtalte purser, der bød mig velkommen – og vupti – lam til undertegnede (jeg fandt aldrig ud af hvem der så blev snydt, måske piloten?) Til dessert vælger jeg altid den friske frugt, sammen med den meget lækre chokolade, og kaffe der ikke minder om det de kalder kaffe på economy (eller på SAS J)

Der bydes altid drikkevarer rundt et par gange eller 3 yderligere, hvis man mangler noget i mellemtiden er det bare at sige til, dine ønsker bliver altid modtaget og udført med et smil.

Emirates Business Class fra København til Dubai - Sædet
Emirates Business Class fra København til Dubai – Sædet

Sæderne er ”angled lie flat”, de kalder dem selv ”lie flat”, men det skal man på 1. klasse for at opnå (hvilket man ikke kan fra København, da der kun flyves med 2 klassers 777’ere. Sædet er dog stadig fint, men ikke noget man ikke kan opleve hos de fleste andre i dag. Det er efterhånden 1½ år siden jeg sidst var ude for de gamle business sæder på Københavner ruten, jeg ved ikke om man har fået udfaset alle disse i 777 flåden (håber det)

Emirates Business Class fra København til Dubai - ICE underholdningssystemet som har et virkelig storts udvalg
Emirates Business Class fra København til Dubai – ICE underholdningssystemet som har et virkelig storts udvalg

 

Underholdnings systemet hos EK er ligeledes i en klasse for sig, ICE (Information – Communication – Entertainment) Særligt i de opdaterede versioner er det sublimt 100 vis af film, titler der end ikke har fået premiere i Danmark endnu, og hundredevis af playlists, kort sagt underholdning for enhver smag, på businessclass leveres dette på en 17”  skærm.

På turen fra CPH krydser man fingre, særligt hvis man er kommet afsted lidt for sent, EK152 ankomsttid ligger nemlig umiddelbart før det helt store rykind i DXB (fra 23:30 til 02:00)  Dette kan give nogle ekstremt lange cirkelture over de arabiske halvø, jeg har selv prøvet at hænge i 1½ time og vente på landingstilladelse, da de i øjeblikket har nedsat kapacitet i DXB på grund af vedligeholdelse af hovedbanerne. Det er ikke min yndlingsbeskæftigelse efter en lang rejsedag. Selv når DXB er i fuld operation er ventetider på 30-45 min desværre ikke et ukendt fænomen når man ankommer ved midnatstid.

Lige før landing deles emigrations fast track kort ud til business og guldkort kunder, jeg har efterhånden oparbejdet et lille lager af disse til venner og bekendte der rejser til Dubai, da det klart kan anbefales at få et E-gate kort hvis man flyver ofte til Emiraterne, selv fast track KAN være en plage i myldertiden. Sidste del af rejsen på business er bagageafhentningen, her vinder DXB igen 3 stjerner, prioritets mærket bagage kommer (som regel) meget længe før resten af bagagen, hvis man er så heldig at holde på den helt rigtige standplads, tager turen fra de åbner dørene, til man er igennem emigrationen og har fået sin bagage OG været i ankomst shoppen (hvor man typisk møder dagens længste kø) 15-20 min.

Konklusionen må være:

Nej, ikke alt er perfekt på Emirates Business, men som udgangspunkt kommer det forbandet tæt på. ”Hardwaren” er i orden (takket være ICE) og personalet er helt sikkert skolet i at ”kunden har altid ret”, hvilket er generelt for service personale i den del af verden. Så jeg må som udgangspunkt give Emirates business 4½ ud af 5 stjerner, ved ikke om jeg er ”farvet” af at jeg kun nogle enkelte gange har måttet betale en business billet pga. manglende plads på economy, men overordnet set vil mit valg af selskab til enhver tid falde på Emirates hvis jeg flyver sydøst over, dette uafhængigt af hvilken klasse jeg flyver på.

 

Burj K - et noget højt byggeri
Burj K – et noget højt byggeri

Som de siger i den del af verden: ”THE SKY IS THE LIMIT!!”



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *