Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Norwegian og Norwegian Pilot Union, der organiserer piloterne i Norge, er enige om en ny overenskomst for 2022-2023.
Aftalen sikrer norske arbejdspladser, samtidig med at den giver Norwegian fleksibilitet til at håndtere den krævende vintersæson.
I fællesskab sikrer vi nu fleksibilitet og forudsigelighed både for Norwegian og vores pilotkolleger. Aftalen giver os en sæsonfleksiblitet, som vi mener, er helt nødvendig for at kunne operere omkostningseffektivt gennem vintersæsonen. Piloterne er en af de grupper, der de seneste år har måttet tilpasse sig en hverdag med stadige forandringer, og som arbejdsgiver sætter vi meget stor pris på det gensidige tillidsforhold, som vi har haft i forhandlingerne og i det arbejde, som forhandlingsdelegationerne på begge sider har udført.
Guro Poulsen, EVP People i Norwegian.
Selskabet og Norwegian Pilot Union ønsker også at arbejde tættere sammen i fremtiden og på den måde fortsætte og forstærke den fælles indsats for at udvikle og søge løsninger, som bidrager til Norwegians konkurrenceevne. Aftalen omfatter 668 piloter ansat i Norge og gælder fra januar i år til oktober 2023.
Hovedprioriteten har været at sikre norske arbejdspladser, og jeg er meget glad for, at vi har opnået det med denne aftale. I tillæg får vi større forudsigelighed og bedre mulighed for planlægning af piloternes arbejdshverdag og fritid. Vi har haft samtaler, der har været krævende, men samtidig gode og konstruktive.
Alf Hansen, leder i Norwegian Pilot Union og pilot i Norwegian.
Skriv et svar