Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS har i den forløbne uge gennemført en evakueringsflyvning til Lima i Peru. Der blev 290 skandinavieske borgere hentet hjem. Lige nu er SAS igen tilbage til Lima og en ny flyvning til Rio de Janeiro tager afsted onsdag.
Det som ligger i kortene er at der sagtens kunne være flere af disse evakueringsflyvninger på vej. Fokus er også flyttet til Asien, Australien og New Zealand, hvor landene lukker helt ned og beder ikke-borgere om at forlade landet. Det er ikkekun SAS som laver disse evakueringsflyvninger.
For en uges tid siden satte Qatar Airways antallet op af afgange og destinationer til Australien. Dette gjorde de fordi der var en lang række turister og andre, som gerne ville hjem fra Australien.
Lige nu er SAS på vej til Lima fra Stockholm på deres anden evakueringsflyvning. En flyvning der også bliver deres længste flyvning nogensinde. Rekorden var indtil i dag den flyvning SAS havde fra København og til Lima i sidste uge. Denne nye længste flyvning er på ialt 11.435 kilometer.
Læs mere: Qatar Airways sætter flere fly ind til Australien
Lige nu har Lufthansa også iværksat en større indsats i at hente primært tyske borgere hjem fra New Zealand. 10 fly i alt sendes afsted og de første 2 blev sendt afsted i går.
Der er tale om 5 Airbus A380 med 509 sæder i alt og 5 Boeing 747 med 371 sæder i alt. De skal flyve til enten Auckland eller Christchurch fra Frankfurt. i alt 210 besætningsmedlemmer er sendt derned i forvejen for at kunne have crew nok til at bringe de mange turister hjem til Europa igen. Turen til New Zealand vil være med et stop i Bangkok. Dette for at sikre at besætningens hviletider overholdes.
Evakueringsflyvninger til Australien, New Zealand, Manila og Cebu?
Lige nu er der mange flyvninger i gang fra Australien og New Zealand. Som før nævnt har Lufthansa sendt 10 store fly afsted med stor kapacitet for at hente borgere hjem. Sålænge der er kommercielle flyvninger muligt og behovet ikke er stort eller kritisk, så vil Udenrigsministeret ikke iværksætte egne flyvninger.
Udenrigsministeret skriver følgende svar til InsideFlyer omkring Australien og New Zealand:
Der er ikke planer om særfly til Australien eller New Zealand. Vi har kun meget få personer i de lande som har meldt sig ind i vores krisedatabase. Udenrigsministeriet iværksætter kun danske særfly i helt ekstraordinære situationer, hvor ingen andre kommercielle eller internationale løsninger er mulige. Der er for indeværende fortsat mulighed for almindelige kommercielle flyrejser ud af Australien fra bl.a. Melbourne og Sydney. Hvis man som dansker i udlandet får mulighed for en kommerciel flyrejse hjem, er det Udenrigsministeriets klare anbefaling at man vælger denne. Det gør mange danskere i Australien i disse dage.
Men det nye er Manila og Cebu, som er kommet op. Det kunne godt tænkes at SAS ville have en enkelt eller to flyvninger dertil i løbet af Påsken eller lige efter. Det er et sted, hvor der traditionelt er mange fra de nordiske lande og det kan være svært at få en plads hjem. Som vi lige kan se det er det kun Qatar Airways der har en aktiv rute derfra i øjeblikket.
Jesper Kertesz siger
5 Airbus A380’ere med kun 509 sæder i alt, skriver du… Der bliver vist rigelig plads til at holde afstand ombord
Samme kan siges om de 5 Boeing 747’ere.
Mvh Jesper
Henrik Olsen siger
Hej Jesper,
Ja – det var nu meningen at det skal være per styk 🙂
Mvh
InsideFlyer