Qatar Airways øger antallet af afgange til Australien

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Qatar Airways øger nu kapaciteten på afgange til Australien i næste uge. Det har man valgt at gøre for at hjælpe de rejsende med at komme hjem/væk fra Australien.

Coronakrisen har fået rigtig mange flyselskaber til at aflyse, ændre og skære drastisk ned på mange af deres ruter. Flere lande har lukket deres grænserne og større internationale lufthavne har midlertidigt stoppet alle operationer. Dette har skabt store problemer for rejsende, der stadig befinder sig i udlandet og forsøger at komme hjem.

Qatar Airways har også bemærket faldet i den internationale flytrafik, men i modsætning til mange andre flyselskaber, har de valgt at opretholde mange af deres internationale ruter indtil videre.

Qatar Airways opererer stadig omkring 150 daglige flyvninger til mere end 70 destinationer over hele verden. Nu lægger Qatar Airways ekstra kapacitet ind på afgange til Australien for, at hjælpe folk med at komme hjem.

Vi fortsætter med at have omkring 150 daglige flyvninger til mere end 70 byer rundt om i verden. Nogle gange indføres der rejsebegrænsninger, hvilket betyder, at vi simpelthen ikke kan flyve til et land eller område. Vi arbejder dog tæt sammen med myndigheder over hele verden, og hvis det er muligt, vil vi genoptage flyvninger og indsætte yderligere kapacitet, hvis det er nødvendigt.

Akbar Al Baker, CEO, Qatar Airways Group

Qatar Airways vil benytte en Airbus A380 på en, af ​​de to daglige flyvninger til Perth

Første afgang til Brisbane

Qatar Airways øger nu kapacitet til Australien for, at bringe folk hjem. Dette gælder for alle, der har brug for at komme ud af landet.
I alt øges kapaciteten til Australien med 28 afgange – eller ca. 48.000 ekstra pladser.

Qatar Airways vil nu have daglige afgange til Brisbane, en by, som flyselskaber normalt ikke flyver til.
Billede: davodlbnn / Pixabay

Fra den 29. marts flyver Qatar Airways følgende ruter til Australien:

  • Brisbane (dagligt med Boeing 777-300ER)
  • Perth (to daglige afgange med Airbus A380 og Boeing 777-300ER)
  • Melbourne (to daglige afgange med Airbus A350-1000 og Boeing 777-300ER)
  • Sydney (tre daglige afgange med Airbus A350-1000 og Boeing 777-300ER)

Især ruten til Brisbane er spændende, da Qatar Airways normalt ikke har nogen afgange til byen. Og det er faktisk også første gang, at Qatar Airways flyver til Brisbane.

Vi ved, at der er mange mennesker, der vil være sammen med deres familier og kære i denne svære tid. Vi er meget taknemmelige for de australske myndigheder, lufthavne og personale giver os mulighed og støtte til, at tilføje flere afgange, så vi kan bringe folk hjem. Især muligheden for at få en afgang til Brisbane.

Akbar Al Baker, CEO, Qatar Airways Group

Tak til Insideflyer.co.uk for artiklen.

Qatar Airways Privilege Club

Når du flyver med Qatar Airways optjener du Qmiles og Qpoints i Privilege Club loyaltets programmet. Med Qpoints kan du opnå højere status i programmet. Qmiles kan du bruge på rejser med Qatar Airways og partnere. Hvor mange point du skal bruge til en rejse, afhænger af destination, dit medlemsniveau og din rejseklasse. Du kan bruge Privilege Club Qcalculator til at finde ud af hvor mange point du optjener på en rejse. Hvis du ikke er medlem af Privilege Club, kan du oprette dig her.

Forsidebillede: Qatar Airways

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *