Er det her sådan du tjekker bagagen ind i fremtiden?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

En norsk ide kan i fremtiden gøre flyrejsen enklere for både dig og flyselskaberne. Snart kan du hænge dit bagage-id på kufferten, med en lille digital skærm, som giver papirløs indtjekning og som samtidig via en mobil app kan vise, om din bagage er kommet med på rejsen.

Virksomheden BagID A/S står bag en opfindsom, lille digital skærm, som du i fremtiden kan hænge på din kuffert og som gør, at du kan tjekke baggagen ind og følge den på din smartphone. Sammen med partnerne Øystein Tvedt og Øystein Aarsæther står ingeniøren Jan Vidar Nalbant bag både virksomhed og ide.

– Vi har arbejdet med dette projekt i omkring et års tid, og det er en stor milepæl for selskabet at kunne vise denne moderne måde at tjekke bagage ind på. Den digitale bagage-tag sætter du på din bagage én gang. Derefter kan du tjekke ind når som helst og hvor som helst i verden, fortæller Jan Vidar Nalbant.

BagID opdaterer automatisk en ny stregkode til bagagen, når du skal på farten, og dermed er det slut med de mange strimler af bagage-tags

Sikrer at kufferten kommer frem

Med et sporingssystem på bagage-tag’en vil både rejsende og flyselskaberne til enhver tid have overblik over, hvor kufferten befinder sig. Flere millioner kufferter forsvinder hvert år, men med BagID vil man allerede før afrejse kunne se, om kufferten befinder sig på flyet. Det kan lade sig gøre ved hjælp af en applikation på mobilen.

– Alt for mange oplever at miste deres kuffert under rejsen. Med denne her teknologi vil man som rejsende vide hvor kufferten er hele tiden. Og flyselskaberne får meget lettere ved at få kufferten på rette spor igen, hvis den skulle være på afveje, siger Jan Vidar Nalbant.

Når du kommer til lufthavnen med BagID på kufferten kan du gå hen til den selvbetjente bagage-drop, scanne bagagen og gå direkte videre til sikkerhedskontrollen. I modsætning til at møde tidligt op i lufthavnen, stille sig i kø ved en tjek-in automat og skrive ud bagage-strimlen.

– Hvert år bliver der skrevet over tre milliarder bagage-tags ud på verdensplan. Det er en helt unødvendig brug af naturens ressourcer, siger en engageret Nalbant, og tilføjer:

– Tilmed er en bagage-tag belagt med skadelig silikone, og langt størstedelen af de mange strimler ender i en usorteret affaldsbunke, når de rives af kufferten og smides ud. Verden bør klar til at gøre flyrejsen mere miljøvenlig.

Udviklet med udspring i oliekrisen

Det var i en stilling som oliearbejder, at den 24-årige Jan Vidar Nalbant bestemte sig for at tage fremtiden i egne hænder og grundlægge sit eget selskab.

– Det blev en opvækning for mig, da oliekrisen kom og min egen arbejdsplads blev truet. Olien har gjort Norge alt for komfortabel. Og det var denne uro og usikkerhed for branchens fremtid, som gav mig ideen til at starte min egen virksomhed. Og det var faktisk på vej ud på en boreplatform, at jeg fik ideen om en digital bagage-tag, uddyber Nalbant.

Roser norsk flybranche

Iværksætterne bag Bag-ID samarbejder i dag med flere af de store aktører i flybranchen, men roser specielt flymiljøet i Norge for at være fremtidsrettet.

– Markedet for en digital bagage-tag er verdensomspændende. Men vi ser helt klart fordele ved at starte i Norge. Efter et godt samarbejde med specielt Widerøe og Avinor oplever vi de norske aktører som meget innovative sammenlignet med bagagehåndteringen i andre lande, siger Nalbant.

Selskabet plukker nu kunder ud til at være test-personale for den nye digitale løsning.

Artiklen er skrevet af Peter Fox, InsideFlyer.no



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *