Er Scandic Palace Hotel Danmarks bedste forretningshotel?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det er det i hvert fald ifølge World Travel Awards. De har kåret Scandic Palace Hotel endnu engang som ”Denmark’s Leading Business Hotel” ved årets World Travel Awards 2021. Det er syvende gang Palace-hotellet modtager den prestigefulde pris, der efter en lang periode med restriktioner og nedlukninger atter bekræfter at hotellet er en afgørende spiller i den danske hotelbranche.

Det ikoniske Scandic Palace Hotel modtog i dag d. 22. oktober prisen som ”Denmark’s Leading Business Hotel 2021” ved World Travel Awards, der hvert år anerkender de bedste aktører i rejsebranchen. Den fornemme pris er givet på baggrund af stemmer fra både brancherepræsentanter og mere almene repræsentanter, som har stemt ved årets World Travel Awards og igen i år har sikret Scandic Palace Hotel sejren inden for business-kategorien.

De øvrige nominerede i kategorien ”Denmark’s Leading Business Hotel” var AC Hotel Bella Sky, Radisson Blu Scandinavia Hotel og Radisson Collection Royal Hotel, der igen må se sig slået af det ikoniske Scandic-hotel på Rådhuspladsen.

Det er syvende gang, at Scandic Palace Hotel modtager titlen som Danmarks førende forretningshotel. Hotellet vandt ligeledes prisen i 2013, 2014, 2015, 2018, 2019 samt i 2020 og den nyeste pris betyder, at Scandic Palace Hotel nu har været ubesejret i business-kategorien i fire år. Men efter en lang og hård coronaperiode med restriktioner og nedlukninger, betyder prisen ifølge hotellets direktør noget helt særligt i år:

Oven på en helt ekstraordinær svær periode, er det med enorm stor ydmyghed og stolthed, at jeg på vegne af Scandic Palace Hotel modtager prisen som Danmarks førende forretningshotel 2021. Den tillid vi fortsat bliver betroet af vores danske samarbejdspartnere, internationale relationer, og ikke mindst tilbagevendende gæster bekræfter, at den kæmpe indsats hotellets medarbejdere lægger for dagen, er helt igennem enestående. Vi vinder prisen nu for 7. gang, og det føles intet mindre end fænomenalt at skulle viderebringe denne fantastiske nyhed til hele teamet på Scandic Palace Hotel.

Mads Brockmann-Petersen, der er hoteldirektør på Scandic Palace Hotel.

Om World Travel Awards

World Travel Awards blev etableret i 1993 med henblik på at anerkende, belønne og fejre ekspertise på tværs af alle sektorer i turistindustrien. I dag anerkendes WTA-mærket globalt som det ultimative kvalitetsmærke, hvor vinderne sætter branchestandarden. Læs mere om World Travel Awards her.

Om Scandic Palace Hotel

Hotellet blev bygget 1910 på Rådhuspladsen og var samlingssted for københavnere, royale familier og internationale gæster. Eksempelvis har filmstjerner som Judy Garland og Audrey Hepburn boet på hotellet. Scandic har drevet Palace-hotellet, der er et af Københavns vartegn siden 2009. Hotellet har 169 værelser og eksklusive, nyrenoverede mødelokaler, der alle har udsigt over Rådhuspladsen. Med dedikeret mødeservice, prisvindende møbelklassikere og alt i moderne udstyr skaber Scandic Palace Hotel de perfekte rammer for det gode møde.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *