Er Turkish Airlines det største selskab i Europa?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Turkish Airlines var hurtig til at starte mange af ruterne op. Dermed blev selskabet det største i Europa i juni måned. Spørgsmålet er, hvor længe det holder.

Det siger sig selv, at der er turbulente tider i luftfarten. Europa ser ud til at langsomt genstarte lufttrafikken. Men naturligvis med de nødvendige forholdsregler. Andre dele af verden står stadig i en fuldstændig anden situation. På grund af COVID-19 pandemien ser vi også en række tiltag, som nogen nok vil opfatte som negative. Eksempelvis bliver ikoniske fly som Boeing 747 og Airbus A380 sendt hurtigere på pension end tidligere planlagt.

Nogle flyselskaber har imidlertid været hurtigere til at sende flyene på vingerne end andre. Et eksempel er Turkish Airlines. Og dermed var dette medlem af Star Alliance det største flyselskab i Europa i juni.

Som alle andre flyselskaber har Turkish indført nye sikkerheds- og hygiejneforholdsregler. For eksempel uddeler flyselskabet hygiejnesæt til passagererne. Dette sæt indeholder en ansigtsmaske og desinfektionsservietter. Besætningen rådgiver desuden om, hvordan spredningen af virussen kan begrænses mest muligt. Flyene desinficeres før hver flyvning, og kontaktpunkter med høj risiko, såsom døre, toiletter og armlæn, rengøres ofte.

 Kilde: World Airlines News / Turkish Airlines

Hurtig opstart gør selskabet til det største i Europa

Turkish Airlines nåede i juni op på 400 ugentlige flyvninger Selskabet bliver dog hjulpet godt af de mange indenrigsruter i Tyrkiet. Eksempelvis har selskabet på hverdage nu 10 daglige returflyvninger mellem hovedstaden Ankara og storbyen Istanbul, hvorfra alle selskabet internationale ruter udgår.

Turkish Airlines blev derfor det største luftfartsselskab i Europa på grund af en relativt hurtig genstart af dets indenrigs, europæiske og interkontinentale ruter.

Destinationer

Turkish Airlines hævder at flyve til flere lande end noget andet flyselskab – selskabet betjente ikke mindre end 304 destinationer i 122 lande før Corona krisen lukkede store dele af flytrafikken.

Det vil være interessant at se, hvor lang tid det tager store europæiske flyselskaber som Lufthansa, Air France og BA at komme op på samme antal afgange som Turkish Airlines.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores britiske søsterside.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *