Esbjergs nye lufthavnschef lander til august

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Susanne Kruse Sørensen er ansat som ny lufthavnschef i Esbjerg Lufthavn. Med i bagagen har hun solid ledererfaring koblet med en indgående forståelse for erhvervsudvikling og erfaring fra luftfartsbranchen.

47 interesserede kandidater meldte sig på banen, da Esbjerg Kommune efterlyste en ny lufthavnschef i slutningen af marts. Efter samtaler med fem kvalificerede kandidater i løbet af april har et enigt ansættelsesudvalg tilbudt stillingen som lufthavnschef til Susanne Kruse Sørensen, som siden 2015 har været direktør i Vordingborg Erhverv A/S. Tidligere har hun været forretningsudvikler i Københavns Lufthavne og bestridt chefstillinger inden for online detailhandel. Susanne Kruse Sørensen er uddannet Cand.merc. og har taget en MBA i Italien

I stillingsopslaget lagde vi ikke skjul på, at vi forventer at man i stillingen som lufthavnschef har ambitioner om at løfte lufthavnen til nye højder i samarbejde med lufthavnens 70 medarbejdere. De ambitioner er jeg sikker på, at Susanne Kruse Sørensen vil kunne indfri, da hun har stor erfaring med at udvikle nye forretningsmuligheder og indgå kommercielle samarbejder

Erik Jespersen, direktør for Teknik & Miljø, Esbjerg

Susanne Kruse Sørensen tiltræder officielt stillingen den 1. august. Hun glæder sig til at skulle lære Esbjerg og ikke mindst lufthavnen bedre at kende.

Der et stort potentiale i at videreudvikle Esbjerg Lufthavn, og netop det aspekt vakte min interesse for stillingen. Jeg kommer fra en organisation, hvor offentlige og private interesser smelter sammen, og jeg har stor erfaring i at agere i netop det krydsfelt, så alle interessenter får noget ud af samarbejdet. “, siger Susanne Kruse Sørensen, som glæder sig til at skulle lære Esbjerg og ikke mindst lufthavnen bedre at kende.

Susanne Kruse Sørensen

Esbjerg Lufthavn har i de seneste år været inde i en positiv udvikling. Lufthavnen oplever vækst i passagertal, etablering af nye flyruter og nye forretningsområder og en positiv økonomisk udvikling

Forsidefoto: Fra den 1. august 2020 er Susanne Kruse Sørensen ny lufhavnschef i Esbjerg Lufthavn.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *