Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det er ikke usædvanligt at flyselskaber tilbyder passagerer i economy class at købe et glas business class champagne. Noget helt nyt er, at kunne tilkøbe andre goder, som amenity kits og pyjamas hos et fem stjernet flyselskab.
Det er dog præcis det, Etihad Airways udvider buy-on-board konceptet med. Det giver passagerer i economy class mulighed for opgradere deres rejseoplevelse.
Fancy drinks
På alle (ultra)long-haul flyvninger, kan economy passagerer fremadrettet købe et glas Piper-Heidsieck Cuvée Brut champagne til USD 8 eller 30 AED. På flyvninger til Paris, London, og Australien bliver der også tilbudt cold brew kaffe fra Coffee Planet til USD 4 eller 15 AED per glas. Det er som sagt, ikke unormalt at kunne tilkøbe champagne i economy class. Blandt andet konkurrenten Emirates har det samme tilbud. Cold brew kaffe på den anden side, er noget meget specifikt, og jeg undrer mig over om der er nok efterspørgsel efter det. Det er også en mistet chance for Etihad at kunne udvide standard tilbudet med noget unikt.
Fra januar, bliver der også tilbudt en Snack Box, med både sunde og søde sager. Prisen er endnu ukendt og det bliver spændende at se, om det bliver på bekostning af standard udvalget af snacks.
Comfort items
På ultra long-haul flyvninger – tænk Australien – bliver det muligt at anskaffe en Christian Lacroix amenity kit, som findes i en udgave til mænd og en dame udgave. Den er fyldt med produkter fra Omorovicza. Prisen bliver USD 22 eller AED 80, som er temmelig høj.
Hvis du vil sidde endnu mere komfortabelt i dit sæde, kan du købe et sæt pyjamas fra samme mærke til USD 35 eller AED 130.
Det er klart, at træerne ikke vokser i himlen hos Etihad. Selskabet har allerede sparet en del på premium produktet, blandt andet ved at afskaffe chaufførservicen udenfor de Forenede Arabiske Emirater. Det er endnu mere påfaldende, at selskabet nu sælger pyjamas i economy class, netop nu hvor de ikke længere udleveres gratis i business class. Derudover forsøger flyselskabet at skabe mere ancillary revenue på adskillige måder. Det er blevet muligt at købe visse sæder mod et gebyr, prisen for internetadgang ombord er blevet dyrere og også loungeadgang kan tilkøbes.
Jeg undrer mig over, om det nye buy-on-board koncept modsvarer de ekstra omkostninger, og ekstra arbejde for kabinepersonalet, det medfører. Er der virkelig en stor efterspørgsel efter pyjamas og amenity kits til de priser?
Etihad skriver at de vil holde øje med, om passagerer er tilfredse med tilbudet, og muligvis vil udvide udvalget i fremtiden.
Denne artikel er oprindeligt skrevet af The Flying Dutchboy fra vores søsterside Insideflyer.nl
Skriv et svar