Etihad øger til daglige flyvninger på København, indsætter ny flytype med færre sæder ombord og måske First Class ombord?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Den 16. januar 2023, blev det officielt. Etihad meddelte at de åbnede en rute til København. Derved var der fra den 29. september 2023, forbindelse med de 3 største mellemøstlige selskaber ud af København, til hver af deres respektive hubs.

Siden den 29. september 2023, har der været forbindelse med Etihad til selskabets hub i Abu Dhabi og til København og er blevet fløjet med 4 ugentlige afgange.

InsideFlyer, kunne tilbage i September berette at Etihad, ville øge betjeningen af ruten, så der derved fra September 2025, ville blive 5 ugentlige afgange.

Fra den 1. oktober 2025, øger Etihad atter og i denne omgang vil der øges til daglige afgange mellem Abu Dhabi og København. Øgningen betyder at der nu også vil være afgange onsdag og lørdag, i forhold til den ekstra afgang der ellers var blevet annonceret om tirsdagen.

Færre sæder på trods af flere frekvenser

På trods af frekvensøgningen fra Etihad, så ser vi faktisk også at der kommer færre sæder på ruten til Abu Dhabi.

Etihad har nemlig valgt at bytte den flytype som selskabet bruger på ruten til København. Etihad har siden åbningen af ruten til Abu Dhabi benyttet sig af en Boeing 787-9. Denne flytype bliver nu nedgraderet. I stedet for en Boeing 787-9 på ruten. Så vil Etihad nu indsætte en af deres nye Airbus A321LR på ruten til København.

Tager man et hurtigt kig i selskabets bookingsystemer kan man også se at rute EY177/178 er sat op med en Airbus A321neo(A321LR).

Foto: Screendumb Etihad bookingsystemer

At Etihad vælger at indsætte en Airbus A321LR på ruten til Abu Dhabi. I stedet for fortsat at bruge en Boeing 787 på ruten frigives der nu en Widebody som selskabet kan bruge på at teste nye markeder, eller øge frekvenserne til andre og eksisterende langdistancedestinationer.

Den nye flytype betyder tilgengæld også at der bliver færre sæder til rådighed på ruten til København pr vej.

Boeing 787-9 er ved Etihad konfigureret med 271 Economy og 28 Business class-sæder ombord på flyene. Dette giver en konfigurering på 299 sæder ombord på selskabets Boeing 787-9 fly, på ruten til København.

En Airbus A321LR er ved Etihad for nuværende “kun” konfigureret med 14 bussiness class sæder, og 144 sæder i economy class. Dette betyder at etihad reducere antallet af sæder ombord med 139 sæder pr afgang/dag. Dette giver en samlet reducering af sæder om ugen på 1120 sæder om ugen.

Ender ovenstående også med at blive konfigureringen på flyene der skal benyttes på ruten til København. Ja så betyder det at der samlet vil være 158 sæder ombord på Etihads kommende A321LR. Kigger man grundigt efter, og hvis man kigger på nuværende konfigurering af selskabets A321LR. Ja så er der også 2 sæder i form af First Class ombord på selskabets Airbus A321LR fly.

Samlet giver de 2 ekstra sæder på First Class et udbud af sæder på 160 sæder pr flyvning.

Kommer Etihad med First Class til København?

Man kan altid spekulerer, men faktum er at Etihad for nuværende flyver deres Airbus A321LR, konfigureret i en 3 klasses version. First. Bussiness og Economy. For nuværende er det ved Etihad kun muligt at booke sæderne fra Række 5 og bag ud. Dette betyder at flyene højst sandsynligt vil være i konfigurationen med de 2 First class sæder ombord.

Om Etihad vælger at sætte disse 2 sæder ombord til salg, eller om Etihad indretter en helt ny konfiguration af flytypen, Ja det må tiden vise, og i såfald vil det være første gang at der kommer et reelt First class produkt til København, siden Singapore Airlines fløj med deres B777-300ER i en 4 klasses version på ruten.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *