Expedia-koncernens selskab for erhvervsrejser introducerer i dag serviceprogrammet Egencia Advantage

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det nye program har fokus på at gøre livet lettere for de erhvervsrejsende. Enkel adgang til lounge i lufthavnen, hjælp til visum og rejsetilladelser og administrativ forenkling af flyrejsekompensation.

Selskabet Egencia, som er Expedia-koncernens selskab for erhvervsrejser, introducerer i dag Egencia Advantage. Det er et nyt globalt serviceprogram, der er designet til at yde støtte til erhvervsrejsende under hele deres rejse. Fra adgang til lufthavnslounger, til risikostyring og hjælp til visum og rejsetilladelser samt meget mere, giver det nye program adgang til ekstra services, der øger tilfredsheden undervejs og giver plads til mere effektivitet og produktivitet, samtidig med at virksomhederne får mulighed for at forbedre deres rejseløsninger.

Sys Hansen fra Egencia Danmark siger at:

Det er vores ønske at skabe en strømlinet og integreret oplevelse for de erhvervsrejsende, der benytter vores teknologi. Der er mange steder på rejsen, hvor vi kan hjælpe vores rejsende – før, under og efter rejsen. Vores mål er derfor at sørge for, at vores rejsende får den bedste hjælp, når de er undervejs, og gøre det enkelt at rejse. Det står Egencia Advantage for.

Egencia Advantage vil fortsætte med at tilføje services til Egencia® Advantage løbende som programmet udvikles. Ved lanceringen omfatter Egencia Advantage:

  • Visumservices: Egencia tilbyder visumservices gennem et globalt netværk af partnere. I Danmark håndteres visum af vores danske visumafdeling, der kan være behjælpelige med alle facetter af visumprocessen. Servicen letter de erhvervsrejsende for unødig spildtid og ekstraarbejde ved indlevering af forkert udfyldte ansøgninger og lange køer og ventetider ved ambassader og konsulater.
  • LoungeBuddy: Servicen indeholder information om lufthavnslounges til erhvervsrejsende på globalt plan. Et tilbud til rejsende hvor de, kan købe lounge adgang fra gang til gang, selv når de rejser på økonomiklasse. Hvis rejsende bliver forsinkede i lufthavnen eller har et langt stop, kan adgang til en af de mange hundrede tilgængelige lounges verden over give den fred og ro, der skal til for at få noget arbejde fra hånden, spise en bid mad, eller hvile sig og genoplade batterierne.
  • AirHelp: Verdens førende service for flyrejsekompensation hjælper erhvervsrejsende med at håndhæve de retmæssige krav, hvis flyet er forsinket eller aflyst. AirHelp hjælper alle passagerer fra alle lande, som har oplevet forsinkelser, aflysninger eller overbookinger på rejse i EU, på vej fra EU eller via ankomst med et europæisk flyselskab. Servicen sørger for, at ansøgningsprocessen om kompensationskrav er så problemfri som overhovedet muligt for erhvervsrejsende hos Egencia.

Læs mere om Egencia Advantage på Egencias egen blog.

Hvad tænker du om dette tiltag – er det blot endnu et medlemsprogram eller er der fordele for dig som rejsende?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *