Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det er blevet meget lettere at få EuroBonus point hos de mange fysiske butikker, som SAS er partnere med. Du skal blot registrere dine betalingskort på SAS-hjemmesiden – og nu kan du få 1000 point for det.
EuroBonus har aftaler med mange fysiske butikker, restauranter og enkelte hoteller. Du har den samlede oversigt over forretningerne her. Indtil julen 2019 var det bøvlet at få point på køb i fysiske butikker.
Du skulle først køre dit EuroBonus kort (uden betalingsfunktion) gennem terminalen. Den transaktion blev så afvist – og forretningen skulle så aktivere terminalen igen, før du kunne køre dit kreditkort igennem.
Men det er nu fortid, at skulle ulejlige butikspersonalet med denne ekstra transaktion. Du oplever heller ikke, at de andre kunder i køen begynder at undre sig over, at du bruger lang tid på at betale.
Få 1000 point
EuroBonusmedlemmer har netop modtaget en kampagne-mail, som lover 1000 ekstrapoint til brug på f.eks. flyrejser, til dem der inden 7. december registrerer deres betalingskort i “EuroBonus Everyday” som den ovennævnte service hedder.
Registreringen skal foregå via et unikt link, som du har modtaget i din mail. Har du ikke modtaget nogen mail, kan det skyldes at du allerede har registreret dit kort tidligere, eller at du har fravalgt markedsføring fra SAS på din EuroBonus-konto.
Skriv et svar