Få guldstatus hos Hilton Honors efter blot fire ophold

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hilton har flere genveje til højere status i deres bonusprogram, Hilton Honors. Denne gang handler det ikke om et status match fra et andet bonusprogram. Denne gang er den nye kampagne nemlig åben for alle, uanset status.

Hilton Honors har i øjeblikket en usædvanlig, men generøs genvej til guldstatus, som de kalder MVP Fast Track.

Med denne kampagne kan du altså få guldstatus i to år, efter kun fire ophold. Disse ophold behøver ikke være længere end en nat. Som medlem af Hilton Honors Gold har man en lang række fordele, når man overnatter på Hiltons hoteller. Disse fordele er b.la. mulighed for opgraderinger og ekstra bonuspoint.

Hilton Okinawa Sesoko Resort. Foto: Hilton

Med denne kampagne kan næsten alle deltage. Kampagnen er nemlig åben for alle der er atleter, eller på andre måder er tilknyttet sportshold, sportskluber, sportsrelaterede virksomheder eller sportsbegivenheder. Mange af os er f.eks. medlem af et fitness center, firmaets løbeklub eller noget helt andet, der har med sport at gøre.

Du kan også kalde sig selv en atlet, så længe du for nyligt har været ude og løbe en tur eller spillet en omgang dart på den lokale pub. Ja mulighederne er mange.

Hvis du ikke føler at dette passer ind på dig, så kan det måske være et godt argument for at komme i gang med lidt træning. Teknisk set er det dog faktisk en formalitet, da du ikke behøver dokumentere noget medlemskab til fitness eller sportsklub, for at deltage i Hilton Honors kampagne.

Betingelser

Du skal først registrere dig som medlem af Hilton Honors. Det kan du gøre her. Er du allerede medlem, kan du registrere dig til MVP Fast Track her.

Fra du har tilmeldt dig MVP Fast Track har du herefter 90 dage til at gennemføre mindst fire kvalificerede ophold for at få guldstatus.

Når du har opnået de 4 overnatninger og har fået guldstatus, gælder den resten af året samt hele næste år. Din status vil derfor, hvis du opnår guldstatus i marts i år, gælde helt frem til marts 2022.

Husk, at opholdet skal reserveres direkte hos Hilton for at tælle med. Opholdet kan sagtens være en nat, men husk at hvis du overnatter flere gange de følgende nætter, vil det kun tælle som et ophold – også selvom det er f.eks. er seperate bookinger.

Tak til Insideflyer.no for tippet.
Billeder: Hilton



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *