Få mange EuroBonus point på dit MasterCard i week-enden

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Nu er dagen kommet, hvor vi får 3 gange så mange point på vores SAS EuroBonus MasterCard. Brug kortet flittigt i week-enden – og tjen godt med EuroBonus point.

Dit MasterCard giver ekstra mange EuroBonus point på dine køb fredag, lørdag og søndag. Så det er nu, du skal købe godt ind, hvis du gerne vil have en god klat point på din EuroBonus konto. Vi har tidligere skrevet om kampagnen i denne artikel. For at modtage de mange ekstra point, skal du være tilmeldt kampagnen.

Træk betalingerne lige efter midnat: Jeg har tidligere oplevet, at betalinger, jeg gennemførte fredag lige efter midnat ikke kom med i kampagnen. Da jeg undersøgte grunden, fik jeg oplyst, at man regner med GMT-tid. Og her skifter vi først til det nye døgn kl. 2.00 dansk tid (vi har sommertid lige nu). Derfor vil jeg råde dig til at trække betalingerne til efter kl. 2.00.

Køb i fysiske butikker

Vi plejer aldrig at have problemer med de ekstra kampagnepoint, når vi betaler med kortet i fysiske butikker. Betalingen bliver konteret, når du sætter kortet i butikkens terminal. Så du kan roligt bruge kampagnedagene til at købe ind i fysiske butikker. Jo mere, jo bedre.

Det er nu, du skal fylde klædeskabet op, købe studentergaverne og de gode flasker, der skal nydes på terrassen senere på sommeren. Alle dine køb kommer først med på kontoudtoget i juni og skal derfor først betales i begyndelsen af juli.

Det er nu, du skal handle i de fysiske butikker for at få mange EuroBonus point.

Køb på internettet

Det kan være lidt mere problematisk at få de mange ekstrapoint, når du køber varer på internettet. En række butikker trækker først beløbet, når den fysiske vare bliver afsendt. Så du kan risikere, at dine køb i week-enden først bliver konteret, når varerne sendes efter pinsen. Og så går du glip af de ekstra point i kampagnen.

Det aller sikreste er at købe flybilletter og gavekort. Her bliver beløbet trukket på din konto, når du gennemfører købet. Og du kan efterfølgende bruge gavekortet til at købe fysiske varer.

Fremskynd dine betalinger

Det er også nu, du skal tanke benzin og fylde dit rejsekort op. Har du betalinger, der kan fremskyndes, så gør det. Jeg vil leje bil til senere på året og betale nu. Jeg vil også aflægge et par butikker besøg, for at sætte penge ind på mine konti samt købe gavekort. Måske er der også et par betalinger med Mobile Pay, der kan fremskyndes? Der er mange muligheder.

Hvis du i øvrigt vil være helt sikker på at få mange point på kontoen, skal du nok kikke på, hvilke butikker EuroBonus har aftale med. Du finder oversigten her. Da der efterhånden er mange aftaler, er det vanskeligt at fremhæve enkelte butikker og restauranter.

Hvad er kampagnen værd?

Normalt har vi vurderet at EuroBonus point har en værdi på 8 – 10 ører. Lige nu, hvor det er svært at bruge point, er værdien nok lidt mindre. Og hvis du bruger pointene i EuroBonus shoppen, så er værdien omkring 3 ører. Men når verden åbner op, så må vi forvente at EuroBonus point igen bliver lige så meget værd, som før Coronaen.

I kampagnedagene får du dette antal point for hver 100 kroner du bruger på kortet:

  • Køb i danske kroner: 30 point på det almindelige kort / 45 point på premium kortet
  • Køb i udenlandsk valuta: 45 point på det almindelige kort / 60 point på premium kortet
  • Køb af flybilletter på www.sas.dk: 60 point på det almindelige kort / 75 point på premium kortet

Tidligere skønnede vi, at pointene i en sådan kampagne svarede til en rabat på 3% (ved køb i danske kroner) og 7,5% (ved køb af SAS billetter). Men det er svært at lave en generel beregning af, hvor meget du tjener på denne kampagne. Lige nu varierne pointenes værdi meget fra person til person. Derfor må du hurtig regne efter med dine egne tal.

Foto: Alle foto i denne artikel er leveret af www.pixabay.com



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *