Her er fartplanen for den nye Air India rute mellem København og Delhi

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Tidligere på ugen kunne vi endelig skrive at ruten med Air India til Delhi var bekræftet. Indtil nu kendte vi ikke til selve afgangstidspunkterne for ruten, men dette har vi nu fået fat i.

Fartplanen er altid vigtig, da det kan betyde om der er mulighed for at arbejde op til afgang eller den mistest grundet en for tidlig afgang eller for sen ankomst.

Fartplan for den nye rute mellem Delhi og København, som er gældende fra den 16. september 2017:

Delhi til København (tirsdage, torsdage og lørdage)
Rutenummeret er AI157
Afgang klokken 14:10 med ankomst klokken 18:50

København til Delhi (tirsdage, torsdage og lørdage)
Rutenummeret er AI158
Afgang klokken 20:35 med ankomst klokken 07:45

Ruten bliver som tidligere skrevet fløjet af et af selskabets Boeing 787 Dreamliners.

Det er nogle ganske gode afgangs- og ankomsttidspunkter som der er annonceret. På udturen fra København er det en aftensafgang og du lander om morgen i Delhi. Så der har du mulighed for en fuld dags arbejde. På hjemturen har du mulighed for en halv dags arbejde, da der er afgang kl 14:10. Så du skal være i lufthavnen mindst et par timer før.

Vores vurdering er derfor at de forretningsrejsende kommer til at sætte stor pris på denne nye direkte rute.

Du kan læse selve annonceringen af ruten her.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *