Emirates kommer med ny First Class til November

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Emirates har i siden 2015 løbende snakket om at de ville komme med en ny First Class. Indtil i går har de ikke kunnet løfte sløret for et konkret tidspunkt, men nu er meldingen at det bliver til November 2017.

Udfordringen for Emirates var at de i 2015 blev ramt af at Etihad Airways netop der kom med deres helt nye First Apartment. Emirates har siden der ikke kunnet komme med et modspil til dette.

Tidligere på ugen kom Emirates så med nyheden om at de til november til årets Dubai Air Show ville præsentere  en helt ny First Class på deres Boeing 777 fly. Det var en annoncering på Instagram, som var grundlaget for nyheden:

First gets better! We will be revealing a new First Class product at the Dubai Airshow in November 2017. Making its debut on the Emirates @Boeing 777-300ER, our new First Class cabin will feature 6 private suites laid out in a spacious 1-1-1 layout. Our Business Class and Economy Class cabins will also sport a totally new look. Watch this space! #NewEmirates777

Det som er spændende og den reelle nyhed er at de vil gå væk fra et kabinelayout på 1-2-1 og over til 1-1-1. Dertil vil den samlede kabine gå fra 8 suites til 6 suites. Om det betyder større suites end hidtil er der ikke noget information om endnu. Så vi må væbne os med tålmodighed.

Vi forventer også, baseret på udmeldingerne fra Emirates, at der kommer opdateringer på deres Business og Economy Class, sammen med udrulningen af deres nye Premium Economy Class.

Sir Tim Clarke, som er CEO i Emirates udtaler følgende:

Vores produkter og services i de forskellige kabineklasser bliver løbende forbedret. Men det vores kunder vil opleve på de nye Boeing 777-300ER, som vi får leveret fra november måned, er meget mere end blot en opgradering. Det vil tage det som kunder oplever ombord til et nyt og lang bedre niveau. Alle kabiner får et frisk og nyt look.

Udtalelsen herover bekræfter netop at vi kommer til at se opgraderinger i alle klasser. Så her på InsideFlyer er vi spændte på at se hvor meget nyt vi ser il november og til årets Dubai Air Show.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *