KLM tilbyder nu også dine on demand

KLM Anytime for You

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

KLM har annonceret deres Dine on Demand koncept under navnet “Anytime For You”. Fra 1. juli bliver business class passagerer tilbudt et nyt menukort, med diverse retter der kan bestilles når som helst under flyvningen.

Med “Anytime For You” er passagerer dermed ikke længere tvunget til at spise på fastlagte tidspunkter under rejsen. “Anytime For You” udvalget består af otte forskellige retter. Der vil blandt andet være varme og kolde, saltede og søde, samt sunde retter og nogle godbidder. Retterne kan bestilles efter den sædvanlige måltidsservice, som består af den velkendte tre rettersmenu eller forkost. Retterne vil blive tilberedt og serveret når som helst under rejsen.

Miriam Kartman, executive vice president of KLM Inflight Services, siger om produktet:

KLM ønsker at tilbyde passagererne en fremragende rejseoplevelse fra start til slut. Dette omfatter muligheden for at opfylde passagerernes personlige præferencer og tage hensyn til deres individuelle biorytme. “Anytime For You” gør det muligt for KLM bedre at imødekomme individuelle passagerers ønsker. Den ekstra omhu og opmærksomhed, som KLM-kabinebesætningen giver, som er specielt uddannet til at tilbyde denne service, sikrer, at dette er et personligt og fleksibelt produkt – en mindeværdig oplevelse for vores World Business Class-passagerer.

“Anytime For You” koster ikke ekstra for business class passagerer og bliver tilbudt fra 1. juli på afgange fra Amsterdam til Johannesborg. Fra 1. oktober 2017 vil konceptet bliver rullet ud til andre ruter, som endnu ikke er annonceret. Det nye koncept er endnu en forbedring KLM indfører for deres premium passagerer. Tidligere på året kunne selskabet annoncere at alle deres Boeing 777-200 og 777-300 har fået installeret full-flat sæder i business class.

Hos InsideFlyer glæder vi os at kunne prøve konceptet til Johannesborg i næste måned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *