Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det nyligt åbnede Aviation X Lab samler nogle af luftfartens største globale pionerer under ét tag med det formål at innovere og forme fremtidens luftfart.
Luftfartsbranchen er under evig udvikling for at sætte nye standarder, og den udvikling er luftfartsselskabet Emirates fast besluttet på at være en del af. Derfor har man indgået et langvarigt samarbejde med Aviation X Lab sammen med flyproducenten Airbus, Collins Aerospace, GE Aviation samt Thales med det formål at forbedre fremtidens rejseoplevelse fra start til slut.
Vi ønsker at se langt udover, hvad luftfart indebærer i dag og omfavne de innovationer, der venter i fremtiden. Innovationer, som Aviation X Lab vil støtte og finansiere således, at nye ideer bliver globalt tilgængelige. Vores mål er at transformere den menneskelige mobilitet.
HH Sheik Ahmed bin Saeed Al Maktoum, der er formand og administrerende direktør for Emirates
Den første af to udfordringer, som Aviation X Lab har sat for sig selv, er at gøre luftfartsbranchen CO2-negativ på sigt. Selvom luftfart blot er ansvarlig for to procent af verdens samlede CO2-udslip, så udleder verdens luftfartsselskaber 859 million tons CO2 hvert år. Det svarer til 115 gram for hver eneste kilometer, der bliver fløjet med passagerer. Målet er at nedsætte CO2-udslippet med 100 gram eller 87 procent således, at der i 2030 kun udledes 15 gram CO2.
Det er følgende fem der indgår det unikke partnerskab:
- Emirates Airline
- Thales
- Collins Aerospace
- GE Aviation
- Airbus
Mængden af rejsende forventes fordoblet i løbet af de næste 15 år
Indenfor de næste 15 år, forventes antallet af rejsende at fordobles – eller med andre ord stige med 3,4 milliarder årlige rejsende. En stigning, som den nuværende lufthavnsstruktur ikke vil kunne bære. Det er den anden udfordring, som Aviation X Lab har sat sig for at løse, er derfor at omdefinere verdens lufthavne til luftportaler. Den måde lufthavne bygges nu, sætter i sig selv en begrænsning for væksten i passagererantal. Udfordringen ligger eksempelvis i at optimere lufthavnenes infrastruktur til at rumme mange flere passagerer pr. kvadratmeter og sikre maksimum 10 minutters transittid mellem landside og airside.
For at løse disse udfordringer opfordrer Aviation X Lab både start-ups, iværksættere, akademikere, ngo’er, aktivister og etablerede virksomheder over hele verden til at tage del i udviklingen. De teams, der kommer med de mest lovende bud, vil blive fløjet til Aviation X Lab i Dubai for at udvikle ideerne og skabe prototyper. Herefter vil op til fire bud blive præsenteret for investorer og venturekapitalister for at fremskaffe yderligere funding.
Aviation X Lab vil arbejde i perioder af 12 måneder med fem faser:
- lancering af udfordringer
- kontakt til start-ups
- godkendelse af koncepter
- udforske løsninger, der rent faktisk kan realiseres
- sikre funding
Gennem hele denne femtrins-proces vil Aviation X Lab indgå i et tæt samarbejde med de forskellige iværksættere.
Se en video præsentation af Aviation X Lab her:
Besøg Aviation X Lab hjemmeside HER
Skriv et svar