Fem ud af ti danskere planlægger at tage på et sportshotel denne sommer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Aktiv ferie og sportshoteller er populære som aldrig før. Dette afspejler sig også i danskernes planer for årets sommerferie, hvor fem ud af ti danskere planlægger at tage på et sportshotel. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo Rejser blandt 1.000 danskere. Den øgede efterspørgsel på træningsrejser har fået Apollo til at lancere tre nye Powered by Playitas-hoteller i Grækenland.

En aktiv livsstil med træning fylder mere og mere i vores hverdag, men det har efterhånden også fået en betydelig plads, når vi drager afsted på ferie, hvor løbesko og træningstøj flittigt pakkes i kufferten sammen med badetøjet. Knap hver tredje dansker (30 pct.) træner, når de er på ferie. Lige så mange svarer endda, at de træner mindst lige så meget på ferien, som når de er derhjemme. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

De seneste to år har været præget af restriktioner og lange dage på hjemmekontoret, som har gjort det svært at komme ud og få en på opleveren. Danskernes rejselyst ser ud til at være vendt tilbage og 2022 tyder på at blive et rekordår for rejser med aktiv ferie på programmet. Indtil nu er salget af sportsrejser steget med mere end 20 pct. sammenlignet med samme periode før pandemien.

Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo Rejser.

Det er især svømning, cykling, yoga, træning i fitnesscentret og gruppetræning, der udgør de mest populære motionsformer på ferien. Dog er der den seneste tid også kommet en øget interesse for tennis og padel.

Interessen for sportshoteller stiger

Denne sommer ser det ud til, at aktiv ferie og træning kommer til at spille en helt særlig rolle for den samlede ferieoplevelse, da fem ud af ti danskere angiver, at de godt kunne tænke sig at tilbringe sommerferien på et sportshotel.

For at imødekomme efterspørgslen på sportshoteller lancerer Apollo derfor yderligere tre nye Powered by Playitas-hoteller i Grækenland i år: Sivota Retreat – Powered by Playitas, Porto Myrina – Powered by Playitas og Levante – Powered by Playitas.

At hotellerne får tilført labelen ’Powered by Playitas’ indebærer en garanti for en høj standard på alt fra service, træning, faciliteter og mad. På Levante Beach Resort er der fx investeret i helt nye faciliteter med seks tennisbaner, to padelbaner, et 25-meters bassin, et meget veludstyret fitnesscenter, cykelcenter og meget mere. Værelser og fællesområder er ligeledes blevet opgraderet.

Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo Rejser.

Aktiv ferie alene eller sammen med partneren

Aktiv ferie på cykel. Foto: Apollo

En aktiv ferie kan foregå på mange forskellige måder. Det kan fx være på egen hånd, med partneren eller familien. Ud fra undersøgelsen svarer mere end hver tredje dansker (35 pct.), at de foretrækker at tage på en aktiv ferie sammen med deres partner. Mens hver femte (20 pct.) ønsker at rejse alene.

Danskerne er desuden det folkeslag i Norden, der i overvejende grad kunne tænke sig at tage på en aktiv ferie sammen med børnene. Næsten hver femte (17 pct.) svarer nemlig, at de foretrækker at rejse med familien, hvilket er dobbelt så mange som i Sverige.

Vi oplever en øget efterspørgsel på træningsrejser i stort set alle målgrupper, men familier med lidt større børn skiller sig særligt ud. Det er da heller ikke så underligt, da størstedelen af vores sportshoteller tilbyder mange forskellige aktiviteter til både store og små. Dermed kan hele familien fylde ferieprogrammet med netop de sportsgrene, som passer til dem, samtidig med de kan nyde kvalitetstid sammen både før og efter træning.

Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo Rejser.

Undersøgelsen er gennemført af Mantap Global AB på vegne af Apollo Rejser i januar 2022. Resultaterne er baseret på 4.045 besvarelser med lige over 1.000 deltagende pr. land i Danmark, Finland, Norge og Sverige.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *