Ferien starter allerede, når vi tager hjemmefra siger undersøgelse

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Verdens største internationale luftsfartsselskab, Emirates, og analyseinstituttet YouGov stillede danskerne er række rejserelaterede spørgsmål i løbet af sensommeren 2019, og med ferielivet i frisk erindring gav tusind danskere deres bud på, hvad der gør ferien til noget særligt dem.

Parkering, check-in, security – ifølge åretsdanske rejseundersøgelse fra Emirates giver det god mening, at en lufthavn som Kastrup og et luftfartsselskab som Emirates selv hele tiden arbejder på at gøre vejen frem til gaten og det ventende flysæde så nem og smertefri som overhovedet muligt. Emirates henter sine business class-passagerer med limousineservice derhjemme, lader alle børnefamilier komme forrest i gaten – mens lufthavnen bygger bro fra Metro til security og gør paskontrollen fuldautomatisk.

Ferien starter allerede hjemmefra siger næsten halvdelen

Næsten halvdelen af alle danskere mener nemlig, at i det øjeblik de træder ud af fordøren derhjemme, så starter ferien – og for 25 procents vedkommende skal ferien helst stå i afslapningens tegn. Men der kan naturligvis også være andre motiver til at hoppe på flyet. 12 procent svarer, at det første de tænker på i forbindelse med ferie er ‘nye oplevelser’, og atter andre drømmer om at møde og nyde fremmede kulturer, nærvær, sol, varme – og måske ikke overraskende – kolde øl!



Mange vælger Business Class – også på charterferier

Emirates har tænkt på både afslapning og de kolde drikke undervejs, og har man valgt at gå ‘all in’ med en business class-billet, så har man tillige adgang til 42 lounges verden over – og ikke mindst den ikoniske Emirates Onboard Lounge – allerede når man stiger ombord på Emirates’ Airbus A380’eren i Københavns Lufthavn.

Emirates og deres Business Class kabine på deres Airbus A380. Foto: Henrik Olsen

Mange charterbureauer tilbyder ofte også opgraderinger til Business Class. Apollo er en af dem som bruger Emirates ganske meget på flyvninger og de tilbyder opgraderinger til et flat fee per vej.

1 ud af 3 rejser med børn

38 procent af danskerne har børn med på ferien, og af dem slår 40 procent fast, at det er vigtigt eller meget vigtigt for dem, at der er mange aktiviteter på flyturen, der kan holde de yngste beskæftiget. Det mærker verdens største internationale flyselskab naturligvis også. I perioden fra marts 2018 til marts 2019 uddelte Emirates 4,7 millioner legetøjspakker til de yngste passagerer og serverede 609.000 særlige børnemenuer. Sidstnævnte er noget, der helt sikkert har glædet de danskere – 54 procent – der bestiller mad til familiens børn på flyveture, der varer over 5 timer.

Film skal ses i 12 kilometers højde

Der var engang en filmanmelder, der hævdede, at film skal ses i biografen. 60 procent af danskerne mener imidlertid også, at netop spillefilm er den foretrukne underholdning i 12 kilometers højde. De nævner klassikere som Fast & Furious, Godfather, Pretty Woman og Top Gun, som tidsfordriv i højderne, og flertallet (53 procent) foretrækker, at flyselskabet sørger for underholdningen på skærmen i sædet, og lader tabletten ligge i håndbagagen.

Emirates hjemtog i september 2019 netop underholdningsprisen på APEX EXPO i Los Angeles for tredje gang i træk. De fik den for deres ice-system, der har 4.500 underholdningskanaler og tusindvis af film, TV-serier, musik, podcasts og endda live-TV serveret på branchens største skærme, så der er rigeligt at give sig til oppe i skyerne – også for film-, sport- og serieelskere.

Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Emirates i sensommeren 2019, hvor 1.003 personer er adspurgt.

Starter din ferie også når du forlader hjemmet?



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *