Finnair introducerer Premium Economy

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Finnair bliver det næste flyselskab, som nu introducerer en Premium Economy kabine på deres langruter. Dette kom frem på deres Capital Market Day, som netop er afholdt.

Det har været noget ganske mange har ventet på. At der nuværende kun er mulighed for at vælge Business Class eller Economy har gjort at mange har manglet muligheden for Premium Economy. Især fordi det er et produkt som for eksempel alliance partneren British Airways også har. Emirates kommer også med deres version af et Premium Economy produkt i 2020 ombord på deres nye Airbus A380’ere.

På deres netop overståede Capital Market Day, fortalte Finnair følgende:

Vores nye Premium Economy kabine vil være klar til november 2020. Alle fly i vores langrute flåde vil have den nye Premium Economy kabine i midten af 2022.

Piia Karhu, SVP Customer Experience

Finnair Premium Economy. Grafik: Finnair

Introduktionen af Premium Economy sker fordi at den skaber mere værdi end de andre produkter – især Economy. Derfor bliver pladsen til den nye kabine også fundet i primært Economy delen, som derfor bliver mindre.

Det er forventet at Premium Economy vil blive i konfigurationen 2-4-2 ombord på deres A350’ere og 2-3-2 på de andre fly, som ikke er helt så brede.

Når der kommer mere information, så er InsideFlyer klar med det.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *