Første fly på vej hjem – Sådan foregår den danske evakuering i Afghanistan

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Som vi kunne skrive mandag, så er der sendt 3 danske fly afsted mod Islamabad for at hjælpe med evakueringen af dansker og danske ansatte i Afghanistan. Vi har fået lidt flere detaljer om hvordan selve evakueringen indtil videre er planlagt.

Opdatering: DAT lander i København 07:45 onsdag morgen. Følg flyet live her:

Flight DX4402 from Tbilisi to Copenhagen
https://fr24.com/DTR4402/28d25f84

DAT sendte første fly af typen MD-83 afsted mandag morgen klokken 07:45 og hen på eftermiddagen sendte SAS så to Airbus A320neo’er afsted. Alle 3 fly skulle til lufthavnen i Islamabad. Dermed er der lige nu 3 fly klar til at flyve evakuerede dansker og ansatte hjem til Danmark.

Der er lavet en aftale med Pakistan om at danske fly (både kommercielle og militære) kan flyve til Islamabad.

Et dansk militærfly af typen Hercules er ifølge vores kilder i Kabul og det er planen, lige nu, at det skal “pendle” mellem Kabul og Islamabad.

Fra Islamabad tager DAT hjem via Tbilisi og SAS over og tager formodentlig turen hjem til Danmark. en rute som SAS indtil videre ser ud til at tage via Dubai.

SAS havde i første omgang planlagt et stop i Dubai på vejen hjem til Denmark, men dette er intil videre udskudt.

Meget kan dog ændre sig alt efter situationen i Kabul og lufthavnen. Så den planlagte afgang SAS havde tirsdag klokken 12:15 lokal tid er blevet aflyst.

Første fly på vej hjem

DAT var første fly i Islamabad og det ser nu ud til at de også er første fly som kommer til Danmark igen.

DAT MD-83 med registreringen OY-RUE. Kilde: FlightRadar24

Flyets transponder er til at fange live og derfor kan vi følge det live. Som på udturen tager DAT et fuel stop i Tbilisi. Der kan være “huller” i dækningen frem til det Kaspiske Hav eller Baku.

Så forventet er flyet i Københavns Lufthavn en gang onsdag morgen.

14 nordmænd og en person med lovligt ophold i Danmark er på vej med et dansk fly fra Islamabad i Pakistan til København, oplyser Udenrigsministeriet til DR via Ritzau.

Kabul Lufthavn er “sikker”

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, fortæller til CNN, at Taliban har forpligtet sig til at lade civile komme sikkert og uskadt til lufthavnen i Kabul.  

Vores kilder har oplyst at der vil være et midlertidigt ophold i Københavns Lufthavn for de som ankommer til Danmark og ikke har opholdstilladelse. Så der skulle være en større planlægning i gang der også.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *