Første kig indenfor i SAS’ nye Airbus A350

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så oprandt dagen hvor SAS fremviser deres sprit nye investering i fremtiden. Den brændstofbesparende Airbus A350, der skriver ny historie for selskabets langdistanceflåde.

Duften af nyt fly, kan bedst beskrives som den duft der også er når man sætter sig ind i en ny bil. Den milde duft af plastic, vinyl og gulvtæppe – men alligevel med et touch af flybrændstof. Denne duft rammer næsen, når man går ind ad døren til dette helt nye SAS-fly. En sjælden sensation, som markerer en ny era i langdistanceflyvning i selskabet. Et nyt fly, som for fremtiden kommer til at have base her i Danmark.

Velkommen om bord, til et første kig ind i en flyvemaskine, som mange af os kommer til at sætte vores ben i, i løbet af de kommende mange år.

Business Class

Business Class byder ikke på de store overraskelser i form af indretning. Sæderne kender vi, fra SAS’ øvrige flåde, hvor disse Business Class sæder nu har været installeret, siden flyene sidst blev retro fittede. Sædet har massagefunktion, 18.5” skærm og stikkontakt til PC samt “High power USB”. Det er også værd at bemærke af i og med at kabinen er bredere, men at man stadig beholder et 1-2-1 layout, bliver der mere plads til passagererne. Der er 10 rækker på Business Class, hvor der i alt er plads til 40 passagerer.

Som noget nyt, kommer der et bar/lounge område til Business Class passagererne. Her kan man sidde og slappe af, og få en drink. Noget der tilføjer en ekstra luksus til rejsen i Business Class.

SAS Plus

Plus klassen, som i andre sammenhænge også er kendt som Premium Economy, fremstår ligeledes med sæder lignende dem, der er installeret i den øvrige flåde. Sæderne er sat således er der er to sæder ved vinduerne og 4 sæder imellem de to midtergange – altså 8 sæder på tværs. Det er et sæde mindre i bredden, end på Economy Class (GO). Her bliver den ekstra plads brugt til komfortable armlæn. Der er en skærm på 13.3” samt pc strøm og high power USB. På SAS Plus er der 4 rækker med 8 sæder hver – altså 32 sæder i alt.

Economy

På Economy ser vi ligeledes de velkendte sæder, med 11.6” IFE skærm i ryglænet. Her er der, til trods for at det er her billetterne er billigst, en overraskende komfort som også forventes af nutidens kunder. Det honorerer SAS flot, til trods for at det her sidder 9 passagerer på tværs af kabinen. I alt er der på de 27 rækker med Economy sæder, plads til 228 passagerer. Det gør altså at SAS kan fragte i alt 300 passagerer ad gangen, over atlanten i det nye fly.

Forbedret kabinemiljø til gavn for alle

Både passagererne og personalet ombord får klart forbedret kabinemiljø i det nye fly.

Det som du vil opleve først er at støjniveauet er meget lavere under flyvningen. Dertil vil kabinen have en mere optimalt tryk og et bedre air condition system samt LED lys.

Alt sammen noget som styres af nye og mere avancerede systemer, end dem som er i de nuværende Airbus A330 og Airbus A340. Naturligvis eftersom der er en del års forskel og udviklingen er gået stærkt. Det får alle nu gavn af.

Crew bunks

En anden ting, som du måske vil se, er at de sovekabiner til personalet, som har været i bagerste del af SAS Go kabinen vil være væk. Disse erstattes af et helt specielt område med køjer. Disse er placeret oven på selve passagerkabinen helt bagerst i flyet, hvor indgangen også vil være i form af en stejl trappe. Piloterne vil have et tilsvarende setup med tre sovepladser i den forreste del af Business Class kabinen.

Markedets mest moderne flåde

A350 er en milepæl i den omfattende fornyelse af SAS-flåden, som vil bestå af markedets mest avancerede og brændstofeffektive kort- og langdistancefly. 

A350 sænker CO2-udledningen med omkring 30% og mindsker støjudledningen med op til 40% sammenlignet med de fly, de erstatter.

A350 cockpit

Frem mod 2023 vil SAS modtage følgende nye Airbus fly:

  • A320neo (80)
  • Airbus A330 Enhanced (5)
  • Airbus A350 (8)
  • Airbus A321LR-fly (3)

Kombineret med opgraderingen af kabinen er SAS’ flåde optimeret til fremtidens måde at rejse på og afgørende for at opfylde SAS’ mål om at reducere den samlede CO2-udledning med mindst 25 % i 2030 – en målsætning, der overgår de mål, som er fastsat af IATA.

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *