Første spadestik: Digitaliseret flyveledelse i Billund Lufthavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I dag, 18. januar, blev spaden stukket i jorden, og byggeriet af fremtidens flyveledelse i Danmarks regionale lufthavne blev sat i gang. Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn og Morten Søndergaard, teknisk direktør i Naviair tog sammen det første spadestik for at digitalisere flyveledelsen med start i Billund Lufthavn.

Forsidebillede: Morten Søndergaard, teknisk direktør i Naviair (tv) og Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn (th) tager første spadestik, hvor det nye byggeri til kontrolcenteret skal være.

I et telt i ly for vind og vejr, der heldigvis holdte stand, stod champagnerne klar til at lade propperne springe for det nye samarbejde om Remote Tower System (RTS), der i dag blev indviet med et spadestik. Jan Hessellund stod for det ene spadestik, og han bød velkommen til de fremmødte, hvor han satte nogle ord på samarbejdet:

Vi ser utroligt positivt på vores nye, udvidet samarbejde med Naviair. Det er et virkelig attraktivt produkt, der kan gøre flyveledelsen mere effektiv og fleksibel, og det kan potentielt betyde, at regionale lufthavne i Danmark ikke skal have bemanding til flyveledelse hele tiden, men kun når der er trafik til det. Og det kan blive endnu mere fleksibelt, når flere regionale lufthavne går med i projektet, fortæller Jan Hessellund og fortsætter med at sætte ord på, hvordan det også passer ind i ambitionen om Airport City.

Projektet passer også perfekt ind i vores ambitioner om Airport City, hvor vi vil udvikle erhvervslivet rundt om lufthavnen. Vi forventer, at digitaliseringen af flyveledelse centraliseret i Billund vil tiltrække kompetencer og talenter til området.

Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Naviair: Flyvesikringstjeneste for regionale lufthavne

I de regionale lufthavne i Danmark yder Naviair en sikker og effektiv afvikling af flytrafik-flowet. Det gælder også i Billund Lufthavn, hvor de i dag dirigerer flytrafikken fra det velkendte kontroltårn. Men det ændrer sig, og spadestikket i dag er startskuddet til, at kontroltårnet bliver erstattet.

I 2024 bliver funktionen i kontroltårnet erstattet af et byggeri uden tårn men med en høj mast med avanceret kamerateknologi og andet udstyr, der transmitterer til flyvelederen, som kan følge trafikken på skærme.

Med projektet, der er den første af sin art i herhjemme, tager vi ny teknologi i brug, som betyder, at vi kan tilbyde en fremtidssikret og fleksibel service til vores kunder. På længere sigt er det Naviairs ambition at kunne tilbyde digital lufttrafiktjeneste til andre regionale lufthavne fra den nye kontrolcentral i Billund. Derfor er samarbejdet med Billund Lufthavn et vigtigt bidrag til dansk infrastruktur.

Morten Søndergaard, teknisk direktør i Naviair.

Fakta om RTS-projektet:

I 2020 indgik Naviair og Billund Lufthavn en 15-årig kontrakt om digitaliseret flyveledelse fra et kontrolcenter i stedet for, som hidtil, fra kontroltårnet. Billund Lufthavn vil være den første lufthavn i Danmark, hvor flytrafikken bliver betjent via en digital løsning.

Siden 2018 har projektet Remote Towers været i gang i Billund Lufthavn, og ambitionen fra starten var, at med tiden at kunne tilbyde digital lufttrafiktjeneste til flere regionale lufthavne i Danmark.
Kontrolcenteret, bliver i første omgang etableret i en modulbygning i tilknytning til det eksisterende kontroltårn. Fra kontrolcenteret skal Naviairs flyveledere levere lufttrafiktjeneste til Billund Lufthavn – forventeligt klar til ibrugtagning i 2024.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *