Nå, jeg kunne altså ikke dy mig .. så nu er der booket en vanvittig rundtur i Economy (eller tre ture)... Prisen ender på DKK 17.000 og 25.000 EB-point (tømte kontoen haha) - lidt mere end jeg havde håbet. Hvis jeg havde bestilt hurtigere, havde det kunnet gøres billigere tror jeg. Jeg brugte alt for lang tid på det, og prøvede at optimere prisen hårdt og minimere antal overnatninger ude, det var enormt svært at pusle det sammen også med tidsbegrænsninger. Er ikke sikker på det er det værd i den anden ende Bonusbilletten med MF/GA/KQ hjalp en del, tak til det norske forum (og til det engelske og svenske også). Men jeg fik lokket en rejsekammerat med, han kommer til at hade mig (og det gør jeg nok også selv!)
Ser fedt (og pænt tosset) ud! Men er der ikke noget med leg #1 og #2 der ikke harmonerer? ser ud som om du har45 min til at kommer fra FRA til ZRH?
Ja, det er rigtigt, der skal stå FRA. Tidligere i planen var den forbindelse via ZRH - nu er den via FRA for så er der mere tid at løbe på i GVA
Til dem som giver det forsøget, har Kina lige annonceret på til 15 dages visa-fri indrejse for danskere : Reuters. com/world/china/china-expands-visa-free-policy-9-more-countries-including-south-korea-2024-11-01/
http://no.china-embassy.gov.cn/eng/zjsg_0/sgyw_134107/202411/t20241102_11520150.htm Deres pressemeddelse kan ses her
vildt flippet tur. Ville ønske jeg havde tiden. Men tror ikke min krop vil elske så mange timer i et economy flysæde. Er pænt udfordret med 3 i Europa allerede.
Så er den første af vores nordlige naboer i mål, ganske imponerende gennemført. Avslutter med litt statistikk: 23 flyvninger med 16 selskap i løpet av 16 dager lengste tur: 5994 nm, ICN-LAX korteste tur: 214 nm, TSA-XMN total avstand (great circle, faktisk fløyet avstand er nok litt mer): 34.331 nm, er lik 63.581 km, som er drøye 1.5 ganger jordens omkrets. største fly: B747-8 minste fly: A220 10 nye stempler i passet lengste opphold: 49t10m (ATH) korteste opphold: 45m (FCO) Total kostnad, inkludert alt jeg har brukt til billetter og underveis, fra togturen hjemmefra til hjem igjen: 27.296 NOK, 174.000 eurobonus-poeng, 17.500 Hilton-poeng, 22.000 IHG-poeng, 10.000 Marriott-poeng Gått opp i vekt med 1.5kg
Jeg havde egentligt tænkt ikke at deltage i denne Challenge det da det virkede for uoverskueligt at deale med de kinesiske fly på grund af visa og transitregler, men da Kina annoncerede 15 dages visa fri-rejse blev jeg nødt til at gøre det Hvis det kunne være en inspiration for andre, deler jeg også min rejseplan her ... Har forsøgt at balancere det lidt ved at bruge lidt længere tid i nogle af byerne i stedet for at suse rundt - forhåbentligt er det givet godt ud. Kenya Airways er spændende på flere måder - for det første skriver de ikke hvilken bookingklasse man får på deres hjemmeside, så det var lidt et sats at bestille der( og ikke på fx Expedia m.v., men turde samtidig ikke risikere noget ved ikke at bestille direkte ... ). Desværre endte jeg med bookingklasse "E", som ikke giver point, og blev derfor nødt til at ringe ind for at få "opgraderet" min billet mod et urimeligt "penalty change fee" For det andet flyver de kun cirka hver anden dag BKK - CAN, så det vil være kritisk hvis denne strækning skulle blive aflyst (da jeg ikke har tænkt mig at tage til Kenya ). Nødplanen må så være at skulle til Mexico, når jeg tager USA-delen ... USA-delen var jeg "heldig" med en samlet billet fra KLM hvor jeg får 4 selskaber på samme booking. Jeg har været lidt nervøs for code share-flyene, men SAS mener at det er OK så længe at bookingklassen på den markedsførte operatør giver point, hvilket de gør. Havde allerede bestilt et fly med SAS i kampagneperioden, så ingen særskilte rejser med dem. PS: Hvis der er nogle som har et "ekstra" sølv/guld-kort de kan give ud, tager jeg gerne imod
Fedt du fik booket den her billet! Det er nemlig nice med netop de 4 selskaber på een billet, som alligevel koster 4000+ når man skal have VA over Atlanten. Jeg måtte give op efter at have bokset med Air Frances multi-city søgning i flere dage...
Krydser vi hinanden undervejs? Så kunne det være hyggeligt at hilse på. Du kan se datoerne i min rejseplan og give lyd hvis det er
Superfedt, at I er flere der kommer ud på en lang ST-tur! Jeg kunne ikke selv overskue det - og tænkte også det ville være meget dyrere end det I har fået sammensat. Men til den pris havde jeg også gjort det hvis jeg havde haft tid. Glæder mig til at læse med om jeres oplevelser med de forskellige selskaber! Til gengæld er jeg lidt bekymret for, hvad det kommer til at betyde for EuroBonus - det er lidt interessant, hvad SAS selv har regnet med at skulle dele ud af point ifm. denne kampagne. De har jo naturligvis regnet på det, men jeg er lidt bange for, at de godt selv ved, at pointene bliver svære at benytte / de devaluerer dem løbende de kommende år / eller de bliver lagt ind i Flying Blue med en dertilhørende devaluering... Måske er jeg bare sort-seer - og måske vil de mange millioner, der kommer ud ikke betyde det store i det store billede. Det kender jeg simpelthen ikke tallene godt nok til at kunne vurdere, men man frygter altid det værste med SAS...
Jeg tror ikke, at dette reklamestunt vil påvirke EuroBonus meget. En person, der rejser sig til millionen svarer vel til, hvad 6 - 7 diamant medlemmer optjener af bonuspoint. I min optik, er der meget større problemer med den store bonus, som sølv (25%), guld (50%) og diamant medlemmer (75%) får. Men SAS har vel regnet på, hvad firmaet må betale i point og hvad man tjener på de loyale medlemmer.
Det har du helt sikkert ret i. Til gengæld bliver der færre statusmedlemmer på hvert niveau - idet du ikke får de 10%/25% bonus på level point mere. Det betyder eks jeg mister mit Diamantkort til næste år. Og gider ikke rejse mere blot for at bevare det.
Det er jo dit rejsemønster, der bestemmer, om du kan genoptjene din status. Hvis du kun flyver SAS (og 25% bonus har fået dig over de 90.000 basispoint) eller ikke kan flytte dine Star Alliance rejser til Sky Team, så er der risiko for at tabe diamant status. Men du vil stadig have guldkort. Adgang til lounge. +50% bonus. Så du vil optjene flere point til at rejse for. Jeg mener, at det største problem er for guldmedlemmer, der falder til sølvstatus. De mister adgang til lounge og en række guldfordele.
Det er jeg med på. Min pointe er blot at SAS må helt bevidst have en målsætning om færre statuskunder - og lad os være ærlige i nogle tilfælde har det også være meget let at opnå status. Nogle vil selvfølgelig lige tage 1-2 ekstra returture med SAS for at når over Sølv/Guld/Diamant grænsen - og det er jeg sikker på også er kalkuleret med ind.
Jeg er ret sikker på, at SAS har analyseret datagrundlaget og regnet sig frem til antallet af kunder med Status.
Der er meget stille i denne tråd - jeg havde troet, at der var flere forum-medlemmer, der havde kastet sig ud i denne gale challenge? Jeg endte med at være gal nok til at gøre det. Først virkede det umuligt - jeg kan ikke tage to uger ud af kalenderen for at flyve jorden rundt med så kort varsel. Men som andre skrev, var det muligt at dele turen op i nogle bidder, der gjorde det mere overskueligt. Desuden var jeg så heldig, at jeg allerede havde planlagt en rejse til Japan i kvalifikationsperioden. Med minimale omkostninger kunne denne tur ændres, så AF, KE og MU indgik. På den måde kom de nordasiatiske SkyTeam-selskaber med af sig selv. Derefter var det “bare” en smuttur til USA og en tur til Sydøstasien, og så en weekend rundt i Europa (TAROM/Air Europa). USA-turen blev en lang weekend fra fredag til mandag med to overnatninger (kunne i teorien gøres med én overnatning, men jeg tænker, at der burde være lidt tid til sightseeing, når man rejser så langt). Jeg brugte præcis samme trick til USA-turen som @determandag: bookede via KLM, hvor jeg fik både DL og VS med på samme billet. @determandag, er det lykkedes dig at få SAS til at kreditere DL/VS codeshare-flyene? Mine afventer stadig, og det er også min primære bekymring. Billetten til USA kostede 4000 kr. Den kunne nok være fundet til 2500 kr., hvis ikke jeg havde booket en uge før afgang. Til den pris betyder det selvfølglig economy i begge retninger over atlanten. Suk. Det var ellers ti år siden jeg sidst havde fløjet så langt i economy, og f### hvor har jeg ikke savnet det. Forhåbenligt bliver det ikke aktuelt igen, de næste mange år, nu hvor der er gerne skulle være 1 million point på vej ind fra SAS. Den store tur var til Sydøstasien og krævede noget mere planlægning. Først var planen at flyve Saudia fra Tunis til Bangkok, hvor de har nogle meget attraktive tilbud på business class, men det endte med at kræve alt for lang tid, da der skulle en overnatning i Tunis til i hver retning, og flyvetiden var 20 timer+. Næste idé var at flyve Saudia/Garuda fra Cairo til Jakarta på EuroBonus-point (78.000), men igen var det dyrt/besværligt at komme til Cairo, og der var ingen oplagte bonusbilletter hjem. Der var et halvt sekund, hvor jeg troede, jeg havde fundet en SAS-business-billet BKK-CPH, men da jeg nåede til at taste kreditkortet ind på SAS.dk, havde nogle andre nuppet den i mellemtiden. I stedet dukkede der billige billetter op med Qatar Airways fra Jeddah til Bangkok (8900 kr). I “de gode gamle dage” havde Qatar Airways hele tiden udsalg fra forskellige nordiske destinationer til Thailand/Hong Kong/Singapore. Jeg mener, jeg betalte 8500 kr. for Qsuite OSL-SIN/BKK-ARN i 2018/2019. De tilbud er desværre ikke kommet igen efter corona, så når muligheden byder sig for at flyve Qsuite til rimelige penge, så er det bare at slå til. Jeg planlagde turen rundt om denne billet. Ideen var at flyve ud til Jeddah via Bukarest og Istanbul (TAROM + Saudia) og hjem via Madrid (Air Europa). Det betød selvfølgelig nogle positionsflyvninger: Wizz Air (uck) til Bukarest og Aegean Jeddah-(ATH)-Madrid. Turen rundt i Asien var nem at planlægge som to loops ud fra Bangkok. Kenya Airways har et 5th freedom flight BKK-CAN. Jeg kunne booke dette sammen med to Xiamen-fly BKK-CAN-XMN-TPE for 30.000 EuroBonus-point (så der ikke var nogen bekymring omkring bookingklasser). Kenya Airways-flyet fra Bangkok til Canton udviklede sig til et meetup for kommende SAS-millionærer. Jeg snakkede med 6 andre, der var i gang med 1mio-challenges, ud af de ca. 15 passagerer, der stod på flyet i Bangkok. Fra TPE fløj jeg med Air China til SGN og tilbage til BKK med Vietnam Airlines. Hele turen kunne gøres på 36 timer, med en overnatning i Xiamen til 250 kr. Jeg havde lagt 36 timers “buffer” ind i Bangkok, hvis noget gik galt - men alt fløj til tiden, så det blev i stedt til ferie / sightseeing tid. Næste tur var BKK-SIN med Thai, SIN-CGK med Garuda og retur CGK-KUL-BKK med Malaysia Airlines. Der var tre positionsflyvninger for at flyve Garuda, men Thai-flyet kostede 500 kr., og Malaysia Airlines bookede jeg for 7500 Alaska Airlines-point og 300 kr. i skatter. Garuda-flyet var “dyrt” (1400 kr.). Det kunne være gjort endnu billigere, hvis man havde fløjet med et lavprisselskab for position i stedet for Thai / Malaysia. Jeg valgte at bruge lidt ekstra for at få lounge, sædevalg og lidt ekstra komfort. Fra Bangkok gik turen tilbage til Jeddah med Qatar Airways. … Jeg elsker Qatar Airways. Jeg tror kun, det er Singapore Airlines, jeg vil sætte i samme klasse. På de interne ruter inden for Mellemøsten sælges Qatar deres business class som “first class”. Det er fuldstændig samme service, men man får adgang til deres førsteklasses lounge “Al Safwa First Class”. Det var nødvendigt at købe en bookingklasse op (fra P til R) for at få loungeadgang - det kostede ca. 1.750 kr., men giver samtidig mulighed for en gratis ændring af billetten, som jeg lige på denne her tur tænkte var givet godt ud. Al Safwa-loungen er noget af en oplevelse. Fantastisk arkitektur, fantastisk mad, og de har “nap-rooms”, som kan sammenlignes med små hotelværelser, hvilket var perfekt, da jeg havde næste 8 timers layover. Jeg kommer nok ikke til at betalte ekstra kun for loungen i fremtiden (hvis man har status i OneWorld, har man adgang til nogle ganske fine “frequent traveler lounges” på de billige billet klasser), men det var en sjov oplevelse på en lang mellemlanding, så kan anbefales som “bare for at prøve det” en enkelt gang. Mindre sjovt er det at lande i Jeddah kl. 20:00 og konstatere, at Aegean først åbner check-in-skranken kl. 01:30. Det er sgu ikke meget at tage sig til ude i terminalen, og der er lidt et kaos, man sidder i. Jeg havde opgraderet mine Aegean-fly til “business class” - men nu er vi jo kommet til Europa, så det er euro business class. Men det kostede 110 EUR, og med 2 x 4-timers (nat)flyvning var lidt ekstra benplads og et frit sæde sgu rart. Jeg har et meget positivt indtryk af Aegean og vil klart vælge dem over “indsæt gennemsnitligt europæisk netværksselskab her”. Aegean bragte mig til Madrid, hvor jeg skulle videre med Air Europa. De flyver deres 787 mellem Madrid og Barcelona. Man kunne have opgraderet til et layflat-sæde for 63 USD, men jeg blev nærig; turen tager en time. Det skulle jeg dog have gjort, for det viser sig, at man ikke får lounge som SkyTeam Elite Plus-kunde på indenrigsflyvninger. Så det var tre timer i en overfyldt terminal i Madrid (jeg har status i alle tre alliancer pt., så jeg har ikke fornyet mit Priority Pass). I Barcelona stod den på SAS hjem til DK (booket for 15.000 bonuspoint på SAS Plus). SAS er naturligvis for nærige til at tilbyde 3. parts lounges, så igen savnede jeg Priority Pass. SAS Plus er godt nok et step ned fra euro business class hos Aegean. Der var en servering af noget roastbeef-salat efter take-off, en drink og en kop kaffe, og så var der ikke nogen service de næste to timer. Lad os håbe, at rygterne om, at SAS får “rigtig” (euro) business class (inkl. loungeadgang uden for egne hubs og med fuld service) holder vand. Jeg har endt med at bruge 26.700 kr. og 87.500 point. Det kunne helt sikkert være gjort noget billigere, hvis man havde bidt i det sure æble og fløjet economy hele vejen - men det skal sgu også være lidt fornøjelse. Ud af det samlede budget er ca. halvdelen gået til Qatar Airways, business class-opgraderinger og booking af “bedre” selskaber (Aegean, når man kunne have fløjet WizzAir, og Thai, når man kunne have fløjet AirAsia). Så det kunne nok være gjort for 15.000 kr. + point. Hertil kommer 7 hotelovernatninger i prisklassen mellem 1000+ kr. i USA til 250 kr. i Kina, 750 kr. for visum til Saudi-Arabien og lidt mad og drikke. (Lounge har hjulpet med at holde den udgift nede). Så det ender med at blive 30.000 kr. plus, for netto 920.000-ish SAS EuroBonus-point. Er det en god deal? Tja, jeg ville helt sikkert købe 300.000 point til 10.000 kr., hvis det var et tilbud SAS havde. Det kan måske blive lidt udfordret at bruge en million point på en fornuftigt måde inden for 5 år, de kommer nok til at side lidt mere løst end tidligere (hvilket SAS sikkert også har taget højde for) - men rejser har også været en oplevelse, så jeg fortryder ikke. Nu venter jeg bare på at SAS får registeret det hele.